Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Den norske’ Historie
Præsidenterne for de vigtigste Kollegier gjerne selv Sæde i
Kon-seilet og repræsenterede Sagkundskaben inden samme, saa at den
endelige Behandling, der fandt Sted her, fordetmeste bare var en
Formalitet, og saa at det næsten i alle Tilfælde havde sit
Forblivende ved, hvad vedkommende Kollegium var bleven
enigt om.1
I en Styrelse, der er ordnet paa denne Maade, har den
geniale Begavelse ondt ved at komme ind og at gjøre sig gjældende.
Medlemmer af et Kollegium maa fremfor alt holde Takt og drage
nogenledes jævnt sammen, ligesom Heste, der er spændte for den
samme Vogn. Den respektable Middelmaadighed passer bedst til
dette og kommer bedst fra det. En Mand med Initiativ og Ideer,
med Trang og Evne til at reformere, bringer lettelig Forstyrrelse
ind i det kollegiale Samarbeide og kommer saa alligevel ingen
Vei med sine nye Paafund. Inden et Kollegium danner der sig
snart faste Traditioner, som gaar fra Mand til Mand og bliver en
Magt. Ethvert nyt Medlem, som træder ind, finder ældre
Medlemmer for sig, der repræsenterer disse Traditioner og bøier
ham ind under dem, saa at man kan vedblive at følge de engang
opgaaede Spor. — Den kollegiale Styrelse pleier, i
Overensstemmelse hermed, at udmerke sig ved stiv Konservatisme, pedantisk
Fastholden af nedarvede Former og Vaner; den bliver tilbøielig
til at lægge mere Vegt paa de formelle Hensyn end paa de reelle,
og dens Virksomhed vil paa Grund heraf blive i meget stor
Udstrækning en Arbeiden i Luften, — en Masseproduktion af
Forordninger og Reglementer, som ikke kan faa praktisk Betydning,
eller som bare tjener til at hindre, hvad det er Regjeringens
Opgave at fremhjælpe. Paa den anden Side: om Kollegialvæsenets
pedantisk-konservative Aand er iveien for Reformer og Fremskridt,
saa er den ikke mindre iveien for Vilkaarlighed og lovløs
Despotisme. Om skrupuløs Vedhængen ved nedarvede Former og
bureaukratisk Vanegjængeri hos Regjeringen udøver en slappende
og søvndyssende Indflydelse, saa kan det paa den anden Side
afgive en Garanti for Undersaatterne og hjælpe til at betrygge dem
mod den værste Virkning af en uindskrænket Forfatning:
Demoralisationen, der følger af, at Lov og Ret ikke bliver
respekteret paa Samfundets Høider.
Hos den dansk-norske Enevoldsregjering kommer disse for det
kollegiale Styrelsessæt karakteristiske Lys- og Skyggesider tilsyne
i en meget udpræget Grad. Ingen vil kunne nægte, at den
gjennemgaaende savnede Aand og Kraft, — at den viste en, ogsaa fra
den Tids Synspunkt seet, paafaldende Mangel paa Evne til at ud-
1 Aschehoug, Statsforf. S. 582—590. — Holm, Danw.-Norges Hist. 1660-1720,
/. S. 50-51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
