Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Den norske’ Historie
tilendebragtes under hans Søn og Eftermand. Disse Arbeider
førte, som man ved, til et særdeles godt og betydningsfuldt
Resultat. Om der end er bleven slaaet en god Del af paa den
overvættes Ros, som man engang pleiede at tildele Kristian V’s danske
og norske Lov,1 saa staar det dog altid fast, at de begge var
meget respektable Lovverker, udmerkede ved en i Forhold til
Tidsalderen merkelig Agtelse for Individets Ret og den personlige
Frihed og ved en i det hele human Aand.2
For at Hensigten med den nye Legislation skulde naaes, gjaldt
det nu dernæst, at Regjeringen sørgede for, at de Mænd, som i
dens Navn og paa dens Vegne skulde liaandhæve Lovene rundt
om i de til Monarkiet hørende Lande, var dygtige og paalidelige
Folk, — at det civile Embedsverk blev sat paa en god Fod og
undergivet tilstrækkelig skarp Kontrol. Hermed gik det imidlertid
i længere Tid temmelig smaat. Et Fremskridt var det, at
For-leningsvæsenet blev afskaffet umiddelbart efter
Regjeringsforan-dringen, og at Amtmænd og Stiftamtmænd afløste Lensherrerne i
den lokale Administration. Lensherrernes Myndighed havde været
altfor omfattende, og der vedblev altid at hæfte noget af en
privat Forpagtnings Væsen ved deres Stilling, hvorfor de ogsaa
kunde tillade sig værre Misbrug og optræde mere vilkaarligt og
hensynsløst end de Bestillingsmænd, der kom i deres Sted efter
Regjeringsforandringen, og som naturligvis ikke var andet end
Statens eller Kongedømmets Tjenere. Men det civile
Embedsverk vedblev dog længe at lide under store Brøst.3 Lønningerne
var i Regelen meget for smaa; Medlemmerne af Høiesteret og af
Overhofretten i Norge oppebar endog indtil langt ind i det 18de
Aarhundrede aldeles ingen Gage som saadanne; alt hvad der
endnu i Fredrik IV.s Tid blev af Statskassen kostet paa Rigernes
øverste Domstol, var 2000 Rigsdaler aarlig, — mindre end hvad
der samtidig gik med til det kgl. Hof-Sukkerbageri og ikke
Halvparten af, hvad der gik med til den kgl. Stald.4 For Dommerne
i de lavere Instanser var der vel anvist en Løn, men den var
fordetmeste saa liden, at man ikke kunde stille store Krav til
Dygtigheden hos dem, der indlod sig paa at overtage disse
Stillinger.
Det var ogsaa meget langt fra, at man stillede store Krav i
saa Maade. Embederne besattes fordetmeste efter ganske andre
1 Bekjendt er saaledes navnlig den mod Danmark saa lidet velvillige
Moles-worth’s Ord om disse Love (Account o f Denmark): «for justiee, brevity and
per-spicuity they exceed all that I know in the world».
2 Aubert ’, De norske Retskilder, I. S. 177-81. - Holm, D. N. Hist. 1660-1720,
I. S. 271-73.
3 Jvfr. Holm, D. N. Hist. 1660-1720, II. 132-56.
4 Riegels, Fredr. IV. Hist., II. 333. Riegels, Smaa hist. Skrifter, III. 3SH-89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
