Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660—1814
359
Hensyn end Hensynet til Embedets eget Tarv. Ved
Amtmands-og Stiftamtmandsposterne kom det mest an paa den fornemme
Byrd; disse Poster gaves for en stor Del bort til Medlemmer af
de til Hofadelen hørende Familjer, som skulde forsørges med en
passende Rang og Titel eller gives Leilighed til at opnaa nogen
Øvelse i Forretninger eller faa hvile ud efter Hoflivets
Anstrengelser.1 Iøvrigt gjaldt det, for at komme frem paa Embedsbanen,
først og fremst at have Patroner, gode Konneksioner. Det hørte
til Dagens Orden, at Lakaier eller Kammertjenere hos høie
Herrer til Løn for tro Tjeneste blev befordrede ind i et af Statens
Embeder og flyttedes fra Kuskebukken umiddelbart over i et
Dommersæde. Et Eksempel herpaa er Mathis Skaanlund, som i
1688 blev fra Lakai hos Grev Kristian Gyldenløve gjort til
Sorenskriver i Orkedalen, og som i sin Autobiografi fortæller, at han,
dengang han opnaaede dette Avancement, hverken forstod den
danske eller norske Lov og ikke engang vidste, hvad en
Sorenskriver var for noget.3 Forsaavidt man ikke opnaaede Embeder
ved Gunst, opnaaede man dem ved Gave, d. v. s. man bestak de
Mænd, der havde Indflydelse paa Embedernes Besættelse. Det
pleiede ikke at være nogen Vanskelighed forbundet hermed.
Mænd i de høieste Stillinger undsaa sig ikke ved at modtage
«Diskretioner» eller «Douceurer» for at hjælpe Sollicitanter til at
opnaa deres Ønske. Bestikkeligheden inden Regjeringspersonalet
var~saa stor, at Griffenfeldt, da han anklagedes for at have
modtaget Skjænk og Gave, kunde undskylde sig med, at han i saa
Maade kun havde gjort, hvad alle andre pleiede at gjøre. I
Fredrik IV.s Tid kom det endog derhen, at Handelen med Embeder,
som indtil da havde været drevet i Smug, blev aldeles aabenlys.
Kongen optraadte nemlig som Sælger i egen Person, for at de
Diskretioner, som man kunde være villig til at give, kunde komme
i hans Lomme istedetfor i Ministrenes. Der blev sat formelig
Takst paa Embeder, og det blev ligefrem kundgjort (i 1715), at
man «mod en Rekognitions Erlæggelse kunde kjøbe Ekspektanser,
Bestillinger, Charger og Titler».3
Saalænge Embederne blev besatte paa slig Vis, kunde det
naturligvis lidet nytte, at Regjeringen lod skrive Forordninger mod
uretvise Dommere eller mod ulovlige Paalæg og Udsugeiser fra
de kongelige Betjenters Side. En Støvlepudser, som blev giort til
Dommer, fik ikke med Bestallingen den nødvendige Lovkundskab,
og af Folk, som havde kjøbt sine Embeder i dyre Domme, kunde
1 Holm, l. c. II. 154—55. — Amtmændene var, efter G. L. Badens Udtryk
(Fredr. F.s Regjerings Aarbog, S. 100—101) «unge Adelsmænd, der lagde sig mere
efter at kjende Vildtet end Bønderne».
2 Hist. Tidsskr. III. 171.
3 Holm, l. c. II. 92 ff., 150-51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
