Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
Den norske’ Historie
man ikke vente andet, end at de i en utilbørlig Grad vilde være
optagne af Tanken paa at faa Vederlag for, hvad de havde lagt ud.
Regjeringen kom imidlertid efterhaanden ind paa andre, mere
virksomme Midler til at skaffe sig en dygtig og paalidelig civil
Embedsstand. Et Vendepunkt i saa Henseende maa det siges at
have været, at en juridisk Eksamen for Studerede og en lignende
for Ustuderede (den saakaldte dansk-juridiske Prøve) blev indført
ved Forordning af 10de Febr. 1736. Vistnok ophørte ikke dermed
«Lakaiismen» o: Uskikken, at Domestiker og Lakaier befordredes
ind i Statsembeder, — det var først Struensee, der gjorde Ende
herpaa, — og vistnok kunde Gunst og Patronvæsen og andre
deslige Hensyn ikke hindres fra at gjøre sig gjældende ved
Embeds-besættelser, saalænge en Statsforfatning stod ved Magt, der ikke
opstillede nogen Grænse for den kongelige Myndighed og ikke
afgav nogen Garanti mod dens Misbrug. Men den ligefremme
Trafik med Embeder var der dog nu en Ende paa; det var dog
nu af Regjeringen selv bleven opstillet som en Grundsætning, at
ingen maatte befordres til «noget Dommer- eller
Prokuratorembede eller anden Civilbestilling, som i ringeste Maade med
Justi-tien haver at bestille», medmindre han ved en for det juridiske
Fakultet aflagt Prøve havde godtgjort at være i Besiddelse af den
for et saadant Embede nødvendige Dygtighed, og denne
Grundsætning blev i den nærmest følgende Tid gjennemført i det
ringeste saavidt, at det maatte kaldes Undtagelsestilfælde, naar den
blev fraveget.1 Omtrent samtidig blev Høiesteret sat paa en bedre
Fod, idet Rettens Medlemmer flk sig anvist en vis Løn, og ved
flere Forordninger (19 Aug. 1735, 23 Decbr. 1735) blev der sørget
for at stille Underdommerne under en streng og vedvarende
Kontrol af de høiere Domstole, Overhofretten og Høiesteret. Regjeringen
fortsatte ogsaa senere med at arbeide i den samme Retning, og
Virkningen udeblev ikke. Det kom derhen, at det dansk-norske
Monarki i Hensyn paa Retssikkerhed maatte siges at høre til de
videst fremskredne Riger i Europa, — at den lovlige Orden inden
samme blev bedre overholdt og haandhævedes af en mere
respektabel Embedsmandsklasse, end paa de Tider var sedvanligt.
I disse Fremskridt fik Norge Del ligesaavel som Danmark, —
i visse Maader endog fremfor Danmark. Det kunde synes, som
at Regjeringen maatte have vanskeligere for at føre Tilsyn med
de norske Embedsmænd end med de danske, paa Grund af den
større Afstand, og at som Følge deraf Misbrug af
Embedsmyn-digheden maatte være hyppigere i Norge end i Danmark. Men
1 Jvfr. Vedel, Høiesterets Hist., 224-25.
2 Jvfr. Joh. Steestrup, Borgerlig Frihed i England og i Danmark-Norge i forrige
Aarhundrede, Letter stedt’ske Tidsskrift 1885, S, 65 5 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
