Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814
361
paa den anden Side: de adelige Godseiere i Danmark vedblev
ogsaa efter Regjeringsforandringen i 1660 at have Hals- og
Haands-ret over sine Bønder og dertil Birkeret, saavidt de havde havt
den før. De samme Rettigheder tillagdes den af Kristian V
oprettede nye Lens- eller Greve- og Baronadel, og det endog i en
udvidet Grad; Greverne og Barorerne fik Hals- og Haandsret,
Kaldsret og Birkeret; deres Len eller Godser fritoges aldeles for
at staa under Amtmændene og Amtstuerne; de skulde selv
indehave en Amtmands Myndighed over sine Bønder, og fra de af
dem ansatte Birkedommere skulde der appelleres umiddelbart til
Høiesteret med Forbigaaelse af Melleminstanserne. Ved disse
Privilegier havde Regjeringen selv afskaaret sig Adgang til at sørge
paa tilbørlig Maade for Retssikkerheden og Lovenes Overholdelse
inden store Dele af Landet. Birkedommerens Afhængighed af
den adelige Proprietær, som havde indsat ham i hans Embede
og kunde afsætte ham fra det, var saa stor, at den uundgaaelig
maatte virke til at «forvilde Retten», og Proprietæren havde faaet
en saa vidtstrakt Magt over sine Bønder, at Regjeringens Tilsyn
ikke kunde hindre, at den blev misbrugt, og at Domstol og
Øv-righedsmyndighed blev Redskaber for Undertrykkelsen, istedetfor
at være et Værn mod den.
Alt dette gjaldt nu for Danmarks, men slet ikke eller kun i en
forsvindende Grad for Norges Vedkommende. Birkeret, som var
aldeles ukjendt i Norge før Regjeringsforandringen i 1660, blev
efter samme undtagelsesvis tilstaaet et Par adelige Sædegaarde
(Svanø og Lysekloster) og tilkom desuden ifølge Privilegierne
for den nye Greve- og Baronadel de i Norge oprettede
Lensgod-ser; men disse blev aldrig mere end 3 i Tallet (mod ca. 30 i
Danmark) — sc. Grevskaberne Jarlsberg og Larvik og Baroniet
Rosendal. Og hvad Hals- og Haandsretten angaar, da fik den, som før
fremhævet,1 fordi den ikke var forbundet med Birkeret og
idethele paa Grund af de forskjellige lokale Forhold, aldrig en saadan
Betydning i Norge som i Danmark; den blev aldrig andet end en
Indtægtskilde, derimod ikke, som i Danmark, et Magtmiddel,
hvorved den adelige Proprietær blev sat istand til at tyrannisere sine
Bønder.
Her maa endnu et andet Forhold fremhæves, som virkede til,
at Norge, mod hvad man skulde have ventet, kom til endog
fremfor Danmark at nyde godt af Enevoldsregjeringens Omhu for
Retssikkerhed og god lovlig Orden. De norske Bønder var og maatte
ifølge Landets Historie og sociale Forhold være gjennemgaaende
meget mere paaholdne paa sin virkelige eller formentlige Ret end
1 3die Del, S. 301-2.
24 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
