Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
Den norske’ Historie
blev nedlagt Forbud mod, at Almuen sendte «visse Deputerede
med Supplikationer» ned til Kjøbenhavn. Dette Forbud gjentoges
ofte i den følgende Tid med Tilføielse af Trusler om, at de, som
kom til Kjøbenhavn for at sollicitere, uden at have Amtmandens
Attest og Paaskrift paa sin Ansøgning, skulde indsættes paa
Citadellet Fredrikshavn. Det forblev imidlertid med Truslen; det ser
ikke ud til, at man nogensinde har prøvet paa at gjøre Alvor af
den. Adgangen til Kongens Throne vedblev altid at staa aaben
for de norske Bønder, naar de kom med sine Klagemaal, enten
saa disse var paategnede af Amtmanden eller ikke, og de norske
Bønder vedblev at benytte sig heraf i meget stor Udstrækning;
de vedblev at sende sine Deputerede til Kjøbenhavn for at tale
med «han Far», skjønt slige Deputationer kostede dem Penge,
medens de — som’ et kongeligt Reskript forestillede dem — «uden
ringeste Bekostning kunde indsende sine Ansøgninger gjennem
Posten». Og det kan ikke være tvivlsomt, at de herved handlede
i sin egen velforstaaede Interesse. Det kan ikke være tvivlsomt, at
Regjeringen har øvet en saameget skarpere Kontrol med sine
Funktionærer i Norge og været saameget omhyggeligere i at beskytte de
norske Bønder mod Overgreb og Misbrug af offentlig Myndighed,
fordi den havde Erfaring for, at den, naar en Embedsmand
forgik sig mod dem eller vakte Misnøie hos dem, risikerede at faa
«ublue Supplikanter» paa Halsen, som den ikke turde vise bort,
men maatte se til at stille tilfreds paa en eller anden Maade.
Det blev af Embedsmænd i Norge klaget over, at den for dem
nødvendige Autoritet undergroves ved Regjeringens altfor
imødekommende Holdning ligeoverfor Suppliker og Supplikanter fra
den norske Almue. Det blev udtalt, at Regjeringen «lod sig
aftvinge Naadesbevisninger, Belønninger og Kommissioner paa en
Maade, som maatte bringe Bonden til at tvivle om, at Naaden
her var ledsaget af Magten.1 Dens Optræden ligeoverfor de
norske Bønder synes virkelig ved adskillige Leiligheder at have været
præget af en meget vidtgaaende Svaghed, saaledes t. Eks. under
de lofthusiske Optøier i 1786, da den i længere Tid ikke dristede
sig til at lade Lofthuus arrestere, men gav sig til at underhandle
med ham, som om han havde været en krigførende Magt. Man
faar virkelig et Indtryk af, at den norske Almue har været, som
det heder i et Stykke i «Minerva» for 1785,2 en Bussemand, hvis
Vrede Kancelliet ikke vovede at trodse, og som ikke kunde røre
paa sig uden at sætte de kjøbenhavnske Regjeringsmænd i
Skræk.
1 Wergeland, om Lofthuus. Saml. Skr. VIII. 247.
2 En af K. I,. Rahbek forfattet Anmeldelse af Nordal li run ’x Skrift: «Vore gamle
Kirkeskikke forsvarede mod S. T. Hr. Confessionarius og Dr. Bastholm».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
