- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
366

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

366

Den norske’ Historie

tilbørligt Forsvar ligeoverfor Prellerier og ulovlig Sportulering fra
Embedsmændenes Side. Regjeringen kunde altsaa, bare ved
samvittighedsfuldt at opfylde sin Skyldighed i saa Maade og uden at
ofre noget af det kjære Helstatssystem, sikre sig Bøndernes
Troskab og Hengivenhed, og, naar den først var tryg paa dem, kunde
den tro, at den ikke behøvede at frygte saa synderligt for det
øvrige Folk. «Den norske Bonde,» skriver Stampe i en af sine
«Erklæringer», «bilder sig ind at være langt lykkeligere, langt
bedre og fornemmere end en svensk Bonde; den Mening skal man
ingenlunde søge at betage ham; jo nærmere de ere Grænsen, jo
nyttigere er den i mine Tanker.»

Vi tror dog ikke, at, naar Enevoldsregjeringen viste sig i en
saa fremtrædende Grad omhyggelig for at holde de norske
Bønder ved Lov og Ret og lod sig det være saa ganske særdeles
magtpaaliggende at afhjælpe Klagemaal fra deres Side, saa skulde dette
alene have havt sin Grund i Frygt eller i en politisk Beregning.
Vi tror tvertom, at man har Ret til deri ogsaa at se et
Vidnesbyrd om, at de norske Bønder var Gjenstand for Sympathi, endog
et Slags Forkjærlighed fra Regjeringens Side. Deres
strengt-mo-narkiske Traditioner og stive Vedhængen ved Grundsætningerne
om Kongedømmets Arvelighed og ubetingede Herskerret var
vel-kjendt og stemte jo paa det bedste overens med det raadende
politiske System. Det var fremdeles, som før nævnt, lige fra
Enevældens allerførste Tider en erkjendt Ting, at der hos dem
fandtes det bedste Stof til Orlogsmatroser og Soldater, som de
forenede Rigers Styrelse havde at raade over. Ved de følgende
Krige og navnlig den store nordiske Krig voksede dette deres
militære Ry til en stor Høide, og der var siden den Tid mange
Historier i Omløb i Danmark om deres Mod og Troskab å toute
épreuve. Det er ikke usandsynligt, at man af disse Grunde inden
Regjeringskredsene har følt en mere levende Interesse for den
norske Bondestand end for den danske, — at man stillede sig
mere velvilligt og imødekommende ligeoverfor de norske Bønder,
i Betragtning af de Dyder og Fortrin, man tillagde dem som
Klippelandets kjække ufordærvede Sønner, end ligeoverfor deres
danske Standsfeller. I national Henseende gjorde man vist ingen
Forskjel; man havde vistnok i Regelen ingen Forestilling om eller
Følelse af, at de danske Bønder i denne Henseende skulde staa
Rigernes fælles Konge og Regjering nærmere end de norske, og
at de forsaavidt skulde have et sterkere Krav paa dens Interesse
og Omhu.

Enevoldsregjeringen havde, som man ved, gjennem det meste
af den her omhandlede Periode en alt andet end udpræget
dansknational Karakter ellerRetning. Danmark var vistnok og gjaldt ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free