Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814
367
for at være Hovedlandet, hvorefter det hele Monarki, den hele
Ståt tog Navn. Det var her, Kongerne regelmæssig havde sin
Residens, og her, de havde været fødte og opdragne. Alligevel
vedblev Oldenborger-Ætten at være halvveis fremmed for det
Folk, i hvis Midte den levede. Det maa endog siges, at den fik
et mindre dansk Præg i Tiden efter 1660, end den havde havt i
det nærmest forudgaaende Tidsrum fra Grevefeiden til
Enevoldsmagtens Indførelse. Dette Tidsrum aabnes med den ramtyske
Kristian III; men hans Efterfølgere, Fredrik II og" især Kristian
IV, sluttede sig nær til dansk Nationalitet i sin Maade at være
paa. Med Fredrik III derimod indtraadte et afgjort Tilbagefald
i tysk Retning. Under ham saavelsom under Kristian V, Fredrik
IV, Kristian VI, Fredrik V, Kristian VII, var Hoffet, Kongens
nærmeste Omgivelser, mere tysk end dansk. Om alle disse Konger
gjælder det, at tysk maatte siges at være deres Modersmaal, for
saavidt det var det, de hyppigst brugte, og som synes at have
faldet naturligst for dem; iøvrigt skrev og talte de baade tysk og
dansk, — begge Dele i Regelen lige slet, — tysk som Danskere,
dansk som Tyskere, — og hvad der gjælder om deres
Modersmaal, gjælder ogsaa om deres nationale Forhold og Væsen i det
hele; spørger man, om disse Konger bør kaldes tyske eller
danske i Hensyn paa Nationalitet, maa Svaret blive, at de hverken
var det ene eller det andet, eller at de var lidt af begge Slags
eller paa en Maade nationalitetsløse. Dette var naturligvis i og
for sig intet Fortrin; men det havde dog den gode Side, at de
derved blev saameget bedre skikkede til at repræsentere en
Helstatsforbindelse mellem forskjellige Nationaliteter og til at
realisere Forestillingen om en fælles Landsfader, der nærer
den samme Omhu for alle sine Undersaatter, enten de hører
til det ene eller det andet Folk. Kristian VI skrev i 1733 til
en af sine Ministre, da han havde besluttet at indvilge en
Ansøgning fra Kjøbmændene i Kristiania om at faa Oplagsfrihed paa
de saakaldte fire Species (Vin, fransk Brændevin, Salt, Tobak) og
Ministeren eller Rentekammeret havde søgt at faa ham til at
afstaa herfra ved at forestille ham, at Kristianienserne ikke
fortjente saamegen Naade, og at det vilde være til Skade for
Kjøbenhavn, som hidtil havde været ene om den nævnte Frihed: —
«Det kan gjerne være, at Christianienserne ere saagodtsom fødte
Malversatores; naar de befindes saadanne, maa de straffes derfor;
men Kjøbenhavnerne er det vel ikke mindre; jeg er Herre over
begge Riger, Fader til begge Børn; jeg vil ingen gjøre Uret; men
det ene af dem maa ikke begjære mere end det andet. Lige
Brødre, lige Lod!»1 Disse Ord synes virkelig at udtrykke nogen-
i J. Møller, Mnemosyne, III. S. CCLXXIV-V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
