Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Den norske’ Historie
ledes korrekt det Standpunkt, hvorpaa baade han og de øvrige
dansk-norske Enevoldskonger pleiede at staa i national Henseende;
de fortjente i det ringeste forsaavidt det Landsfader-Navn, man
gav dem, som de neppe havde nogen Vilje eller Tilbøielighed til
at begunstige det ene af de to Folk, som de var satte til at styre,
til Fortrængsel for det andet. Noget lignende gjælder nu vistnok
om den dansk-norske Enevoldsregjerings Mænd i det hele. Mange
af dem, og det tildels netop de mest fremragende og
indflydelsesrige, var Tyskere eller tilhørte den talrige Kreds af tyske Ætter,
som var indvandret til Danmark og vedblev at leve der uden at
nationaliseres. De to Bernstorff er var saaledes begge tysk fødte
eller tysk opdragne, og det gjælder om begge, at de, skjønt de
tjente den danske Ståt i lange Aarrækker, altid stod fremmed
ligeoverfor dansk Nationalitet. Om den ældre Bernstorff er det
bleven sagt, at neppe et dansk Ord kom indenfor hans
Dørtærskel.1 Alle hans Omgivelser lige til hans Tjenerskab var tyske.
Alligevel var han i visse Maader saa god dansk Patriot som
nogen; han nærede en oprigtig Hengivenhed for den Ståt, i hvis
Tjeneste han havde traadt, og viste det i Gjerningen ved de store
personlige Olfere, han bragte. Men hans Patriotisme var knyttet
til Monarkiet, til Staten, ikke til nogen enkelt af de inden samme
levende Nationaliteter; han betragtede alle, der boede indenfor
det danske Monarkis Grænser, fra Nordkap til Elben eller i det
ringeste til Eideren, — (Holsten hørte statsretlig til det tyske Rige),
— som «Danske», hørende til en og samme Familje, fuldkommen
ligeberettigede til at nyde godt af Statsforbindelsen og af den
fælles Regjerings Omhu.2 Saadan var jo ogsaa den officielle, fra
Enevældens første Tider autoriserede og med dens Væsen
stemmende Betragtningsmaade, og den vedblev vistnok lige indtil det
her omhandlede Tidsrums Slutning at være almindelig hyldet
inden Regjeringskredsene, ikke blot i Ord, men i Gjerning.
Længere nede, — i Literaturen og Pressen, — ser vi efter Midten af
forrige Aarhundrede den nationale Modsætning mellem tysk og
dansk, siden ogsaa Modsætningen mellem dansk og norsk gjøre
sig gjældende og fremkalde skarpe Sammenstød og Rivninger;
men paa Samfundets Høider (i dette Ords ydre,
rangreglementsmæssige Mening) holdt man sig udentvivl længe temmelig uberørt
af disse Bevægelser.
Naar altsaa Norge gjennem hele Enevældens Tidsrum blev
forsømt og tilsidesat i saagodtsom enhver Henseende, undtagen
forsaavidt det gjaldt at holde Bønderne ved Lov og Ret og be-
1 N. M. Petersen, Bidr. til d. Lit. Hist., 2. Udg. V. 1. S. 11.
2 Se P. Vedel, Den ældre Bernstorffs Ministerium, S- 374—76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
