Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814
369
skytte dem mod Udsugeiser og ulovlige Paalæg, saa har dette
intet at gjøre med de nationale Forhold. Det var ikke en Følge
af nogen Forkjærlighed hos Regjeringen for det danske Folk
fremfor det norske, men alene eller ialfald væsentlig af det
raadende Centralisations- og Protektionsvæsen. Den
strengt-monarkiske Aand, der karakteriserede Tidsalderen idethele, og
som ingensteds trængte mere ubetinget igjennem end inden det
dansk-norske Samfund, medførte, at man lagde, an paa at
sammentrænge saavidt muligt Statens Liv og Kræfter til det Sted, hvor
Kongen havde sin Residens, — i Hovedstaden, omkring Hoffet.
Man havde derved først og fremst for Øie Kongedømmets
Forherligelse og Befæstelse som Statens Midtpunkt; men man
vænnede sig ogsaa til at tro, at det var til Aands- og Næringslivets
eget Tarv, at det blev koncentreret paa en slig Maade.
Ministeren Guldberg, — hvis Udtalelser har Interesse, forsaavidt han
var en saa overmaade orthodoks, rigtig enfoldig-troende
Repræsentant for det politiske System, hvorefter den dansk-norske
Ståt blev regjeret i det meste af Enevældens Tidsrum, —
skriver etsteds: «Det er en uryggelig Finants-Sandhed for en
middelmaadig Ståt: samle dine Kræfter i din Middelpunkt. Svæk
dem ikke (thi du har kun faa) ved at adsprede dem, og
allerhelst ved at adsprede dem til Udsiderne. Kjøbenhavn er Statens
Middelpunkt. Anvendelsen er let. Men det er mærkeligt, at, om
Regenten anvender behørigen 1 Million i Hovedstaden, skal den
i Told, Consumption, Skatter give ham 20 p. c. Gjør han det
samme i Holstein, skal den ikke bære 2 a 3 p. c., og i det øvrige
Danmark ikke 5 til 6 p. c.»1 Saadan pleiede man at ræsonnere.
Man mente, at Hovedstaden burde spille en lignende Rolle som
Hjertet i den legemlige Organisme; jo mere fuldkomment den
beherskede Statens hele Næringsliv, des bedre skulde det være.
I samme Retning drog nu tillige det Protektionssystem, der
kom op som Følge af de urimeligt overdrevne Forestillinger, man
nærede om Regjeringens, Landsfaderens Ret og Evne til at gribe
regulerende og bestemmende ind i Undersaatternes Liv paa snart
sagt alle Omraader. Særlig strævede man med at tvinge
Næringslivet ind paa helt nye Veie, istedetfor at lade sig nøie med at
arbeide paa en Udbedring af de gamle, som Naturforholdene selv
havde anvist. Man vilde have Fabrikdrift, Handel med fjerne
Verdensdele efter engelsk, hollandsk, fransk Mønster, uden at
betænke Landenes forskjellige Vilkaar, og søgte at naa sit Maal ved
alskens kunstige Midler: Monopoler, Privilegier, høie Toldsatser
eller ligefrem Pengetilskud af Statskassen. Hvad der nedlagdes
1 Dansk hist. Tidsskr. 4. Række, I. S. 161.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
