Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814
371
paä Skattebyrder fremfor Danmark og Hertugdømmerne. Anken
savner ikke aldeles Grund, i det ringeste ikke saavidt vedkommer
sidste Halvdel af forrige Aarhundrede. Det er vist, at i denne
Periode flere nye Skatter blev udskrevne i Danmark, uden tillige
samtidig at udskrives i Norge,1 og at Ekstraskatten, som i 1762
blev paalagt alle de til Monarkiet hørende Lande, i 1772 aldeles
ophævedes for Norges Vedkommende, medens den vedblev at
paahvile Danmark og Hertugdømmerne. Det er vist heller ikke
ubeføiet, naar man har ment,2 at den Fritagelse, som herved blev
tilstaaet Norge, ikke skyldtes saameget Hensyn til de norske
Skatyderes trængende Kaar eller til en retfærdig Fordeling af
Skattebyrderne som Regjeringens sedvanlige Frygtagtighed, naar der
viste sig Tegn til Misnøie hos den norske Almue.
Ved at se paa Tabellerne over det dansk-norske Monarkis
Statsindtægter i forrige Aarhundrede3 faar man et Indtryk af, at
Norge har været i en endng meget høi Grad favoriseret fremfor
Monarkiets øvrige Bestanddele i Hensyn paa Byrderne til den
fælles Ståt; i Aarene 1787—99 udgjorde saaledes Indtægterne af
Danmark gjennemsnitlig 4,941,734 Bdr. aarlig, af Hertugdømmerne
2,082,336 Bdr., af Norge bare 1,234,228 Bdr., altsaa ikke mere end
Fjerdeparten mod Danmark og ikke stort mere end Halvparten
mod Hertugdømmerne. Herved er imidlertid adskilligt at merke.
Flere af de for Danmark og Hertugdømmerne opførte
Indtægtsposter, og det tildels af de allerbetydeligste, som Øresundstolden,
Indtægter af Statsdomænerne og Lotterierne, maa for det første
dnages helt fra ved en Sammenligning mellem Monarkiets
forskjellige Dele i Hensjm paa Skattebyrden, eftersom de intet har
med denne at skaffe. Om endel af de under Danmark opførte
Toldintrader gjælder det dernæst, at de i Virkeligheden har været
baarne af norske Undersaatter, idet Kjøbenhavn for adskillige
udenlandske Varers Vedkommende var det fælles Oplagssted,
hvorfra begge Riger blev forsynede.4 Endelig maa der ved
Spørgsmaal om Størrelsen af de offentlige Byrder tages Hensyn
ikke blot til Beskatningen, men ogsaa til den militære
Udskrivning.
At Norge i den sidstnævnte Henseende blev værst medtaget,
er sikkert nok. Den norske «nationale» Hær eller Landmilits,,
der dannedes ved Udskrivning blandt Bønderne, blev i Løbet af
det 18de Aarhundrede bragt op til en i Forhold til Landets
Folkemængde aldeles urimelig og eksempelløs stor Styrke. I Aaret
1 Nathanson, Danmarks Statshusholdning, 2den Udg., S. 357, 422.
2 Ørsted, Af mit Livs Hist. II. S. 55—56.
3 Nathanson, Danm. Statshush., S. 291, 336, 360, 511 o. fl. St,
* Ørsted, l. c. II. S. 125.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
