Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
Den norske’ Historie
den politiske Omvæltning i 1660. Den nye Regjering maatte
altsaa først og fremst stille sig det Maal at bringe Finanserne paa
Fode. Den maatte, for at naa dette Maal, arbeide paa at styrke
Landets Skatteevne ved Ophjælpning af Næringsveiene, blandt
dem først og fremst Jordbruget. Og, at den rette Vei til at
ophjælpe Jordbruget var at beskytte, ikke Herremændene, men
Bønderne, derom skulde det ikke kunne synes muligt at tvivle. Det
havde allerede længe før Regjeringsforandringen været erkjendt
og udtalt, at de danske Bønders Ufrihed var en stor Ulykke for
Landet i økonomisk som i andre Henseender. Kongedømmet
havde gjentagne Gange prøvet paa at tage sig af dem og forbedre
deres retslige Vilkaar; men disse Reformforsøg var strandede paa
Adelens Modstand. Nu var der ikke længer noget at frygte fra
den Kant; Enevoldsregjeringen havde fuldkommen frie Hænder;
og nu traadte de sørgelige Følger af Rondestandens Ufrihed frem
paa en mere umiskjendelig Maade end nogensinde; nu skulde det
synes, at Tiden var kommet til at tage op igjen for Alvor det
store Reformarbeide, som var paakaldt af saa mange Hensyn og
lovede et saa rigt Udbytte.
Man ser, at den nye Regjering ikke aldeles savnede Syn for
dette. I Indledningen til den saakaldte Provisional-Ordonnants af
4 Novbr. 1660 bliver det nævnt som en af de Opgaver,
Kongedømmet havde stillet sig, efter at være løst fra Haandfæstningen,
at «sætte Bønderne i mere Frihed».1 Alligevel skulde de^ hengaa
over hundrede Aar, inden noget afgjørende Skridt blev taget til
Løsning af denne Opgave. Ja, Enevoldsregjeringen kom snart
endog ind paa den stik modsatte Vei og lod sig forlede til en
Række Foranstaltninger, hvis Følge maatte blive, at den danske
Bondestands Vilkaar yderligere forværredes.
Oprettelsen af den nye Hofadel i 1671 var en saadan
Foranstaltning. Greverne og Baronerne fik, som før nævnt, flere
Rettigheder, en mere vidtstrakt Øvrighedsmagt over sine Bønder, end
den gamle nogensinde havde havt. Men dette var endnu det
mindste. Langt værre Følger for den danske Bondestand fik den
Forholdsregel, som Regjeringen omtrent samtidig greb til for at
faa sine Skatter ordentlig ind. Forud for Enevældens Indførelse
havde Adelen i Danmark havt Skattefrihed for sine Hovedgaarde
og endel af det under samme hørende Bondegods, medens dens
øvrige Fæstebønder kun gav halv Skat mod Selveiere og
Krone-bønder. I 1661 blev denne Skattefrihed ophævet, hvilket ikke
bare gik ud over Adelen, men ogsaa og endnu mere over dens
Bønder. De maatte udrede de samme Afgifter til sit Herskab som
1 Jvfr. Hohn, Danm.-Norg. Hist. 1660-1120, 1 S. 138-39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
