Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Den norske’ Historie
Forholdet mellem Ilerregaardseierne og de under dem hørende
Bønder blev værre, end det nogensinde forud havde været; det
blev mere end nogensinde et ret og slet Tvangssystem,
nedværdigende for Bonden og til økonomisk Skade for begge Parter.
Fredrik IV.s Ophævelse af Vordnedskabet paa Sjælland,
Laaland og Falster ved Forordn, af 21 Febr. 1702 syntes at skulle
blive et Vendepunkt til det bedre. Forordningen indlededes med
nogle vakre Ord om Frihedens Virkning til at gjøre Folk
«arbeidsomme, flittige, vindskibelige og villige til at vove Livet for Konge
og Fødeland i fornødent Fald». Men det blev bare Ord.
Forordningen kom næsten bare til at staa som et Vidnesbyrd om
Kongens gode Vilje; dens Virkning til at forbedre Bondestandens
Vilkaar blev opveiet og snart mere end opveiet ved den Tvang,
der var en Følge af Landmilitsens Gjenoprettelse ved Forordn, af
22 Febr. 1701. Vistnok blev Proprietærernes Magt over deres
Bønder ikke ligefrem udvidet ved denne Forordning, idet den
ikke overlod Udskrivningen til dem. Men, da Byrden at stille
Bekrutter iil Landmilitsen var fordelt efter Hartkornet
(Jordskylden) ligesom Skatterne, gjorde den Opfatning sig gjældende, at
Proprietærerne havde det samme Ansvar i det ene Tilfælde som
i det andet, hvilket igjen medførte, at det blev dem, som i de
fleste Tilfælde faktisk kom til at raade for, hvem der skulde
udskrives til Soldater af det tjenstpligtige Mandskab paa deres
Godser, og at det lykkedes dem at faa indført et Slags Stavnsbaand,
idet de, under Paaskud af sin Pligt til at sørge for, at det
lovbefalede Antal Bekrutter blev stillet af deres Godser, forbød
Røn-der i den udskrivningspligtige Alder at flytte fra de Godser,
hvorpaa de var født.1 Og, hvad der saaledes i Fredrik IV.s
Regjeringstid sneg sig ind imod de gjældende Loves Ord og Mening
ved Misbrug eller ifølge juridiske Fortolkningskunster, blev under
hans Eftermand, den stupide Preste- og Proprietærkonge Kristian
VI, slaaet fast i de mest bindende Udtryk som den lovlige
Tingenes Orden. Kristian VI ophævede faa Dage efter sin
Regje-ringstiltrædelse Landmilitsen under Henvisning til de «adskillige
Misbrug, hvorved denne Indretning var blevet Landet i
Almindelighed og det unge Mandskab i Særdeleshed en stor og snart
utaalelig Byrde». Proprietærerne vilde imidlertid nødig give Slip
paa disse Misbrug. Efterat baade Vordnedskabet og Landmilitsen
var ophævet, savnede de et tilstrækkelig virksomt Middel til at
holde sine Bønder fast og tvinge dem til at overtage de Gaarde,
Jvfr. K. Holm, Frederik IV.s Landmilits etc. Dansk hist. Tidsskr. V. Række, IV.
S. 525 ff. - Samme, I), hist. T., V. R. V. S. 598 ff. — O. F. C. Rasmussen,
Landmilitsen og Stavnsbaandet, D. h. T., V. R. V. S. 572 ff. — Holm, Danm.-Norges
Hist. 1660-1720, II. 279-81, S. 305-6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
