Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814
381
de vilde anvise dem. Endel af dem henvendte sig derfor til
Kongen med et Andragende om, at Landmilitsen maatte blive oprettet
igjen, idet de paaskjød, at Godserne ellers let vilde blive forødede
og Landets Velstand ruineret. Kongens tre indflydelsesrigeste
Ministre udtalte sig mod dette Andragende; men da de dog
erkjendte «det ønskelige i, at der kunde udfindes et Middel til at
holde Mandskabet paa Godserne», saa foreslog de, istedetfor det
af Proprietærerne begjærede indirekte Tvangssystem, et direkte,
nemlig at der skulde blive lagt et ligefrem Stavnsbaand paa alle
Bondekarle fra deres 14de til deres 40de Aar. Resultatet blev, at
begge disse smukke Tanker, Proprietærernes og Ministrenes,
kombineredes til et Hele, saa uforstandigt, saa ødelæggende i sine
moralske og materielle Virkninger, at det maa være nok at pege
paa dette for at stemple Kristian VI.s Regjering som en af de
sletteste, Danmark nogensinde har havt. Ved Forordn, af 4 Febr.
1733 blev Landmilitsen oprettet paany, og dennegang lagdes
Ud-skrivningsretten uden noget Forbehold eller nogen Tvetydighed i
Proprietærernes Haand, idet Forordningens § 7 bestemte, at hver
Proprietær skulde affatte Lister over sit unge Mandskab fra det
14de til det 36te Aar, og at han derfor kunde lade enrollere til
Soldat, hvem han vilde. Samtidig blev det militære Stavnsbaand
slaaet fast i ligesaa klare og bestemte Udtryk. «Ingen
Bondekarl,» heder det i Forordningens § 18, «maa give sig fra det Gods,
hvor han er født, saalænge hans Husbond kan skaffe ham
Tjeneste, medmindre han er over de i Enrolleringen ansatte Aar eller
i sin Tid ved Landmilitsen rigtig haver udtjent.»
Paa den ved denne Forordning indslagne Vei vedblev Kristian
VI.s Regjering at gaa frem med en i Sandhed vidunderlig Konse
kvens. En Forordning af 1735 tillod, at Proprietærerne kunde
afgive til de hvervede Regimenter de Bondekarle, som under
Paaskud af Sygelighed søgte at unddrage sig Tjeneste i Landmilitsen.
Senere Forordninger udstrakte Udskrivningstiden, dermed ogsaa
Tiden, i hvilken Bønderne ikke maatte flytte fra de Godser, paa
hvilke de var fødte, saa at den skulde begynde med det 9de og
først ende med det 40 Aar. Tilsidst blev det paabudt, at
Landsoldaten aldrig og under ingen Omstændigheder maatte nedsætte
sig andetsteds end paa det Gods, hvorfra han var udskrevet; der
skulde han være pligtig at overtage den Fæstegaard, som hans
Husbond anviste ham; vægrede han sig derved, kunde han, ogsaa
efterat han havde tjent sin Tid ved Landmilitsen og var over
Udskrivningsalderen, straffes med at afgives til ny Soldatertjeneste
for en længere Aarrække.
Besultatet af disse Lovbud var, at den følgende Menneskealder,
— indtil Landboreformerne tog sin Begyndelse (1784), — blev den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
