Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
Den norske’ Historie
ulykkeligste Tid, den danske Bondestand nogensinde har
gjennemlevet. Danmarks 900 Herregaarde var blevne ligesaamange
Plantager med hvide Negere (efter Riegels’s Udtryk). Den allerstørste
Del af den danske Bondestand bestod af Fæstebønder under
Herre-gaardene, og disse var aldeles voldgivne Herregaardseiernes
vilkaarlige Behandling. Stavnsbaandet, saadan som Kristian VI.s
Lovgivning havde udviklet og befæstet det, var ligesaa trykkende
som Vordnedskabet og hvilede over det hele Land, medens
Vord-nedskabet havde været indskrænket til Sjælland, Laaland og
Falster. Efter Lovens Bogstav skulde det ophøre, naar den
stavnsbundne Bonde havde naaet det 40de Aar; i Virkeligheden blev
det livsvarigt som Vordnedskabet. Menneskehandel kom atter
i Gang som i Vordnedskabets værste Tider; det hændte, at
Proprietærer leiede sine Bønder ud som «Stedfortrædere» for
Selv-eierbønder eller solgte dem til de hvervede Regimenter. Den
stavnsbundne Bonde var, som nævnt, tvungen til at overtage,
hvilken Fæstegaard hans Husbond fandt for godt at anvise ham.
Der fandtes ingen Regel for, hvad Stand Gaarden skulde være i,
saalidt som for Indfæstningssummens (Bygselsummens) og de
øvrige Udredslers Størrelse. Der holdtes ingen lovformelig
Synsforretning ved Gaardens Overtagelse. Heraf fulgte, at Bonden,
naar der senere kunde paavises nogen Mangel ved Gaarden, var
ude af Stand til at godtgjøre, at disse Mangler ikke skyldtes hans
Vanrøgt eller Forsømmelse. Ansvaret kunde altid lægges paa
ham, og Proprietæren kunde deri altid finde et Paaskud til at
jage ham fra Gaard og Grund. Naturligvis fandtes der
Proprietærer, som var saa retsindige, at de ikke vilde gjøre Brug af sin
Magt til at udplyndre og mishandle sine Bønder. Men Regel var
det ikke, og, om Proprietæren lod den Pisk ligge, som
Lovgivningen havde stillet til hans Raadighed, blev den ofte taget op og
brugt saameget flittigere af hans Forvaltere og Ridefogder. Paa
Grund af Røndernes mislige økonomiske Vilkaar og den
vanrøgtede Tilstand, hvori deres Gaarde oftest befandt sig, førtes
Proprietærerne mere og mere derhen, at de udelukkende lagde an
paa at faa sine Hovedgaarde saa store og veldyrkede som
muligt, medens Fæstegodset alene havde Betydning i deres Øine,
forsaavidt det skaffede dem Arbeidere til Hovedgaardens Drift,
som de frit kunde byde og raade over. Det Fæstebonden
paalagte Hoveri voksede herved udover alle rimelige Grænser, og
der var ingen anden Raad for ham end at bære taalmodigt de
Byrder, man læssede paa ham. Han maatte forsømme de
allernødvendigste Arbeider paa sin egen Gaard og til enhver Tid være
rede til at møde paa Herregaarden for at arbeide der. Under
Udførelsen af Hoveriet var han Gjenstand for den mest nedvær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
