Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814 383
digende Behandling fra Herremandens eller dennes Tjeneres Side.
Stokken eller Svøben var i stadig Virksomhed. Pryglesystemet
fik i den Grad Hævd, at det blev praktiseret selv paa humane og
velvillige Proprietærers Godser som noget nødvendigt, der ikke
kunde være anderledes. Det gjaldt som selvfølgeligt, at
Proprietæren maatte have Bet til at tildele sine Bønder korporlige
Bev-selser; Stokkeprygl var endda det mindste; han kunde lade dem
kaste i Hundehullet, stille i Gabestokken, putte i den spanske
Kappe, sætte paa Træhesten o. s. v., kort at sige: den største Del
af Danmarks Bønder var bragt ned til ligefremme Træle-Vilkaar.
Trykket, som hvilede paa dem, skal endog, — ialfald i de Egne,
hvor det var haardest, — have præget dem i rent fysisk
Henseende, saa deres Vækst blev forkrøblet og deres Gang kluntet og
slæbende. Saa meget vissere maatte det sætte Merke i deres indre
Væsen og virke til at demoralisere dem, gjøre dem dovne og
modløse. Den stavnsbundne Bonde havde ingen Udsigt til at
arbeide sig op; alle Sunde var lukkede for ham. Forbedrede han
sin Gaard, udsatte han sig bare for, at Herremanden eller
Forvalteren en vakker Dag kom og tog den fra ham og satte ham
til en forfalden Gaard for at begynde forfra. Hans Livsfilosofi
blev følgelig den, der udtryktes i det gjængse Mundheld: det er
bedre at sove sig arm end at slide sig arm.1
Landbonæringerne kunde under saadanne Forhold ikke andet
end vantrives. Alene Herregaardene blev nogenledes veldyrkede;
men den Fordel, Landet havde heraf, har ikke paa langt nær
kunnet veie op mod det Tab, som var en Følge af
Bondegaar-denes usle Forfatning. Værdien af det Overskud, Landbruget i
Danmark, Slesvig og Holsten tilsammen gav til Udførsel, regnes
at have været i Aarene 1763—1771 ikke mere end 47/io Millioner
Kroner aarlig, medens der nu udføres for mere end 100 Millioner
Kroner aarlig fra Danmark alene, og det er Grund til at tro, at
det danske Landbrug paa denne Tid (o: Tiden fra 1740 til 1780)
ikke stod høiere, end det havde staaet et hundrede Aar forud,
heller omvendt.2
Medens Begjeringen altsaa tilføiede Danmark et stort
økonomisk Afbræk ved sin Landbopolitik, var dens Stræv med at
ophjælpe Handel og Industri for det meste ikke meget heldigere.
Den fulgte herved, som nævnt, Merkantil- og Protektionssystemets
Grundsætninger. Disse Grundsætninger blev i forrige
Aarhundrede hyldede hele Verden over, saa der forsaavidt ikke er Grund
til at klandre den; men det kan vel siges, at det almindelig raa-
1 A. F. Bergsøe, Prisskrift om C. D. Reventlov, I. 25—51.
2 Falbe-Hansen og Scharling, Danm. Ståt. II. 102 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
