Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
Den norske’ Historie
dende System blev praktiseret paa en mere end almindelig
uforstandig og klosset Maade af det dansk-norske Enevoldsstyre,
særlig i Kongerne Kristian VI.s og Fredrik V.s Tid og under det
saakaldte Guldbergske Ministerium. De urimeligste Projekter blev
tagne under Armen og støttede af det Offentlige; man sløsede
med Toldforhøielser, Indførselsforbud, Udførselspræmier, direkte
Tilskud af Statskassen, for at bringe de indenlandske Fabriker i
Flor og skaffe Danmark en Industri efter rigtig europæisk Maal
og Mønster, idet man synes at have forestillet sig, at ingen Vare
var for kostbar, naar den kun var frembragt inden Landets egne
Grænser, og ingen billig nok, naar den skulde hentes fra Udlandet.
Man blandede sig op i Handelen og søgte at regulere den efter
visse forudfattede Meninger om, hvad der var dens rette Gang,
— pælede af og snørede til allevegne, hvor det lod sig gjøre.
Somme Byer blev begunstigede paa enhver mulig Maade; andre
lagde man ligefrem an paa at ødelægge; ét Slags Handel vilde
man have koncentreret her, en anden der; ved en Forordning (28
Januar 1682) blev det saaledes forbudt en hel Del af Danmarks
Kjøbstæder at drive Handel med Udlandet, da Regjeringen i sin
Visdom havde udfundet, at en saadan ikke kunde drives af dem
med Fordel. Man rendte efter kommercielle Fatamorganabilleder
i fjerne Verdensdele og fik oprettet guineiske, marokkanske,
vestindiske Handelskompagnier, der ikke kunde vedligeholdes uden
ved urimelige og skadelige Privilegier. Regjeringen gav sig endog
af med at være Kjøbmand for egen Regning og indlod sig paa
alskens Handelsforetagender, som var slet planlagte og blev slet
udførte, og som bare bragte Tab.1 De F’abriker, der oprettedes
ifølge Regjeringens Initiativ, viste for det meste ogsaa sin Mangel
paa økonomisk Berettigelse, idet de faldt sammen, saasnart man
unddrog dem den offentlige Subvention.2 Overhovedet kan det
ikke være tvivlsomt, at den dansk-norske Enevoldsregjerings
Virksomhed for at ophjælpe Handel og Industri gjennem det meste
af den her omhandlede Periode, — nemlig indtil Slutningen af
forrige Aarhundrede, da man slog ind paa en helt ny Vei baade
i Hensyn paa Handels- og Landbopolitik, — har gjort den
almindelige Velfærd mere Skade end Gagn ved at lede Arbeidskraft og
Kapital ind paa ufrugtbare Felter og ved at lægge Hindringer
iveien for en naturmæssig, jævn Udvikling af Næringslivet.
For en stor Del gjaldt nu dette ligesaavel Norge som
Danmark. Ikke blot blev Norge, som før omtalt, ved
Indførselsforbud eller høie Toldsatser skatlagt til Fordel for kjøbenhavnske
1 Nathanson, Danm. Statshush. 434 ff., 628-29, 685 ff., 713 ff.
2 Falbe-Hansen og Scharling, I)anm. St., II. 453 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
