Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814
385
Fabrikanter og danske Proprietærer. Men det kom ogsaa paa en
mere direkte Maade til at lide under det raadende
Protektions-system. Regjeringen kunde naturligvis ikke undlade at udstrække
sin landsfaderlige Omsorg ogsaa hid; den skulde ogsaa
«protegere» Norges Handel og Industri, saavidt det lod sig gjøre uden
noget Offer af Statens Pengemidler (thi dem maatte man jo ikke
sprede til nogen «Udside»), alene ved Forordninger og
Reglementer, der lagde Baand paa Forretningslivet og søgte at tvinge
det indenfor visse bestemte Kanaler. Ligesom i Danmark,
saaledes strævede man ogsaa i Norge med at faa opdraget en skarp
og til Forholdene lidet passende Grænse mellem Kjøbstad- og
Landnæringer. Ligesom i Danmark, saaledes var der ogsaa i
Norge enkelte Ryer, som Regjeringen begunstigede til Fortrængsel
for andre, deriblandt navnlig Kristianssand. Man tildelte hver
enkelt af de norske Byer en vis «Circumferens», d. v. s. et vist
Distrikt, der skulde være dens Opland, og hvis Indbyggere ikke
maatte afsætte sine Varer andetsteds eller drive Handel med
nogen anden Bys Borgerskab, — istedetfor at lade den Ting ordne
sig selv —, og gjorde derved sit til at stille By og Land og de
enkelte Byer indbyrdes paa en unaturlig Krigsfod med hinanden.
Kjæledæggen Kristianssand fik sig tildelt en overordentlig stor
«Circumferens», indenfør hvilken der fandtes flere opblomstrende
Handelsstæder, som man nu lagde an paa at tilintetgjøre ved
alskens ubillige Forholdsregler.1
Det staar dog fast, at Protektionssystemet ikke fik eller kunde
faa paa langt nær saamegen Indgang i Norge som i Danmark, og
at det ikke virkede i samme Grad til at hindre en sund, naturlig
Udvikling af Handelen og Industrien i det førstnævnte Land som
i det sidstnævnte. Adskillelsen mellem Kjøbstad- og
Landbonæringer blev ikke saa skarpt gjennemført; flere af de
Bestemmelser, der gik ud paa at indskrænke Næringsfriheden i Danmark,
udstraktes ikke til at gjælde Norge, eller blev her alene
Papirvirkning, paa Grund af Afstanden og Umuligheden af at
gjennemføre nogen effektiv Kontrol. Man tog fra norsk Side liden eller
ingen Del i de Konpagnier, der kom istand ifølge Regjeringens
Foranstaltning, og hvorved man haabede at aabne nye
Handelsveie for den dansk-norske Stats Indbyggere. Norges
kommercielle og industrielle Virksomhed vedblev at bevæge sig fremad paa
paa de Veie, som var aabnede længe før Enevældens og
Protek-tionssystemets Tid, og som af den og andre Grunde ikke indbød
i nogen videre Grad til Indblanding fraoven.
Ifølge Protektionssystemet blev der sondret mellem By- og
1 Holm, D.-N. Hist. 1660-1720, I. 252 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
