Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Den norske’ Historie
Landbonæringer, som om de stod i et indbyrdes
Modsætningsforhold; i Virkeligheden hørte de naturligvis sammen. Danmarks
Byer maatte vedblive at befinde sig i en ussel Forfatning,
saalænge den danske Bondestand var saa fortrykt og
Landbonæringerne som Følge deraf laa nede, og naar Byerne i Norge
sammenligningsvis trivedes bedre og gjorde mere Fremgang, saa maa det
for en god Del forklares deraf, at de norske Landboforhold
udviklede sig pae en saameget heldigere Maade end de danske.
Ingen af de Foranstaltninger, hvorved Enevoldsstj’relsen
virkede til at forværre den danske Bondestands Kaar, kom til at
gjælde Norge eller flk nogen tilsvarende Betydning for den
norske Bondestand. Den i 1671 oprettede Greve- og Baronadel maatte
allerede paa Grund af, at den var en Hofadel, blive nærmest
knyttet til Danmark, hvor desuden Forholdene i saalangt høiere
Grad begunstigede Samlingen af store, sammenhængende
Jordegodser. Tallet paa de i Norge oprettede Grevskaber og Baronier
blev derfor, som før nævnt, aldrig mere end 3, medens Tallet paa
de danske allerede i Kristian V.s Tid var omkring 20 og siden
oversteg 30. Naar dernæst Enevoldsregjeringen i Danmark tyede
til de privilegerede Herregaardseieres Hjælp for at faa sine
Skatter ind og herved førtes til at forøge baade Herregaardseiernes
Privilegier og deres Antal, saa var en lignende Politik heldigvis
baade unødig og ugjennemførlig for Norges Vedkommende. De
norske Bønders økonomiske Vilkaar kunde ganske vist ikke være
gode i Tiden nærmest efter Begjeringsforandringen i 1660, — efterat
de gjennem en Bække af Aar havde været undergivne et urimelig
haardt Skattetryk; men de stod sig dog gjennemsnitlig meget bedre
end sine danske Standsfeller; det var ogsaa i denne Tid en
sjelden Undtagelse, at nogen Gaard i Norge blev lagt øde,1 medens det
hørte til Dagens Orden i Danmark, og Regjeringen havde
øiensynlig langtfra saamegen Vanskelighed med at faa de norske
Skatter ind som de danske. Den havde følgelig heller ikke saamegen
Opfordring til at ty til de privilegerede Herregaardseieres
Mellemkomst i Norge som i Danmark, og en saadan Udvei kunde
desuden under ingen Omstændigheder faa noget videre at betyde
i Norge, hvor der var saa faa Herregaarde, og hvor de under
disse hørende Leilændinger bare udgjorde en forsvindende liden
Del af Landets Bondestand. Vel ser man, at de norske
Herre-gaardseiere blev, ligesom de danske, gjort ansvarlige for Skatterne
af deres Bønder. Men denne Forholdsregel drog ikke efter sig
slige Konsekvenser i Norge som i Danmark. Enevoldsregjeringens
1 Meddelelser fra Rigsarch., I. Min Afhandl, om Folkemængden, Ilist. Tidsskr. 2.
R. III. 297-99.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
