Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
Den norske’ Historie
lov og Kristian IV.s norske Lov) paabød, at naar nogen leiede
anden Mands Jord, skulde han derved have 2 Mænds Vidne, «og
var det bedre, om han havde flere».1 Denne Regel gav ikke fuld
Sikkerhed for, at Kontrakten blev overholdt; i Tilfælde af at
Vidnerne døde, var Leilændingen udsat for at se sine Rettigheder
tilsidesatte uden at have noget lovligt Middel til at værge dem.
Forordningen af 5 Februar 1685 og Kristian V.s norske Lov
raadede Bod herpaa ved at fastsætte, at Bygselseddelen, i hvilken
den bortleiede Gaards Landskyld og Takst samt Bygselsummens
Størrelse skulde være opgivet, skulde forfattes ved Dag og Datum
paa stemplet Papir og siden læses paa næste Thing. Ja, ikke nok
med det; Enevoldsregjeringen arbeidede ikke blot ved disse og
andre lignende Bestemmelser derhen, at Kontraktsforholdet
mellem Jorddrot og Leilænding blev i formelt-juridisk Henseende
saa klart ordnet og sterkt garanteret, at det ikke gav Leilighed
til Misbrug eller Mistydning; den indlod sig ogsaa paa at
fastsætte Kontraktens Indhold og gjorde en hel Del Indskrænkninger
i Kontraktsfriheden, — stadig til Jorddrotternes Skade. Allerede
længe før Suverænitetens Indførelse, — samtidig og i
Sammenhæng med, at Livsbygsel blev den gjældende Regel, — var
Lei-lændingens aarlige og treaarlige Ydelse — Landskyld og
Tredie-aarstage — bleven fikseret til en én Gang for alle givet lovbestemt
Størrelse, som Jorddrotten ikke under nogen Omstændighed
maatte forhøie eller forandre. Derimod stod det Jorddrotten
frit for at betinge sig saa høi Bygselsum af sin Gaard, som han
kunde faa nogen til at gaa ind paa. Denne Ordning syntes ogsaa
at opfylde ethvert billigt Krav for begge de kontraherende
Parters Vedkommende.2 Jorddrotten havde Adgang til at gjøre sig
sin Eiendom saa nyttig som muligt ad den frivillige
Overenskomsts Vei, og Leilændingen vidste forud til Punkt og Prikke,
hvor store Udredsler han paatog sig, naar han leiede sin Gaard,
saa han forsaavidt ikke var udsat for nogen Uret eller Udsugelse.
Ved Forordningen af 5 Februar 1685 blev der imidlertid gjort et
Forsøg paa at fiksere Bygselsummen paa samme Maade som
Landskyld og Tredieaarstage; det bestemtes, at ingen Jorddrot
maatte tage mere i Bygsel end i det høieste 10 Rdr. af et
Skippund Tunge og forholdsvis af de øvrige Skyldspecies. Hermed
var Lovgivningen gaaet over fra en retmæssig og nødvendig
Beskyttelse af Leilændingen til, hvad man næsten maatte kalde Krig
mod Jorddrotterne. Eftersom Eiendomspriserne hævede sig,
medens Landskyld og Tredieaarstage havde sin én Gang for alle
bestemte Størrelse, var disse Ydelser blevne et mere og mere
» Af. L., VII. i.
s Brandt, Betshist. /. 307,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
