Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges materielle Fremskridt 1660- 1814
389
ufyldestgjørende Vederlag for Brugen af en Gaard, som blev leiet
bort. Jorddrotten havde hidtil kunnet bøde herpaa ved at
for-høie Bygselsummen; men nu skulde heller ikke dette være ham
tilladt. Naturligvis lod et saadant Forbud sig ikke strengt
gjennemføre; men det maatte dog altid være en betænkelig Sag at
omgaa eller overtræde et udtrykkeligt Lovens Ord. Jorddrotten
blev endnu paa adskillige andre Maader hindret i at gjøre sig sit
Bygselgods saa nyttigt som muligt. Han kunde ikke, i Lighed
med de danske Proprietærer, søge Erstatning for Landskyldens
og Bygselsummen s lovbestemte Ringhed ved at betinge sig enten
fra nyt af Hoveri af sine Bønder eller ved at forøge den dem
forud paahvilende Arbeidspligt; deri blev han hindret ved
Kristian V.s Norske Lov 3—14—23, som bestemte, at Hoveri alene
skulde ydes til de gamle, privilegerede Sædegaarde, og det alene
af de Bønder, der boede inden 2 Miles Afstand fra Sædegaarden,
og at ingen af disse maatte besværes med mere Arbeide «end
sed-vanligt været haver». Han kunde ikke forøge Arbeidsstyrken ved
at udstykke sine Bygselgaarde til flere Leilændinger end tilforn
og saa betinge sig Arbeide af dem alle; deri blev han hindret ved
Kristian V.s N. L. 3—14—5, som bød, at ingen Gaard eller
Gaardepart maatte bortbygsles til mere end én Leilænding, medmindre
dens Skyld var over 1 Skippund Tunge. Han kunde ikke lægge
noget af sit Bygselgods som Avlsgaard eller Underbrug under den
Gaard, hvorpaa han selv boede; deri blev han hindret ved
Forordn. af 5. Febr. 1685, hvorefter saadanne Avisgaarde skulde være
undergivne dobbelt Skatte- og Udskrivningsbyrde.1
Det blev, ifølge disse Indskrænkninger i Jorddrotternes Adgang
til at disponere over sit Bygselsgods og gjøre sig det nyttigst
muligt, mere og mere ufordelagtigt at besidde og beholde andet
Jordegods end det, vedkommende Eier selv brugte, medens
samtidig Eiendomsprisernes Stigen gjorde det mere og mere
fordelagtigt at sælge, og den naturlige Virkning heraf var igjen, at
Bygselgodset mindskedes ved at udstykkes mellem mange Eiere,
der selv brugte, hvad de besad. Denne Virkning kom til at gjøre
sig gjældende i den videste Udstrækning ifølge de store Salg af
Kronens og Kirkens Gods, der fandt Sted i Slutningen afdetl7dé
og Begyndelsen af det 18de Aarhundrede.
Vi har før nævnt, at Kristian IV begyndte med at optage Laan
hos Adel, Borgere og Bønder mod Pant i Kronens Jordegods, og
at hans Eftermand fortsatte hermed. Paa Grund af den stadig
vedvarende eller voksende Finansnød blev der aldrig Tale om
nogen Indløsning; tvertom! Fredrik III aabnede sig kort efter
1 Brandt, Retshist., I. 308.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
