Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden
401
rigtigste Hengivenhed for den af Oldenborgerne regjerede Helstat;
han kunde være besjælet af, hvad man, ogsaa i Slesvig og
Holsten, pleiede at kalde dansk Patriotisme, uden at dette gjorde
mindste Skaar i hans tyske Nationalitet, — uden at han derfor
ophørte at staa fuldkommen fremmed og ligegyldig ligeoverfor
dansk Aandsliv og dansk Væsen i det hele. Det er følgelig heller
ikke en givet Sag, at, naar Nordmændene vænnedes til at betragte
sig som Landsmænd af de Danske eller som Borgere af den
danske Ståt, saa var dette enstj’digt med en Fortsættelse af den
De-nationaliseringsproees, der havde delt det norske Folk i to i
saamange Henseender adskilte Samfund; det er ikke givet, at
Nordmænd af Embedsmands- og Bymandsklassen, hos hvem den
statsborgerlige «danske» Patriotisme naturligvis først og fremst maa
tænkes at have gjort sig gjældende, derved blev mindre norske
eller mere danske i Præg og Væsen.
Vi henviser til, hvad der i det foregaaende er bleven sagt om
denne Denationaliseringsproces.1 Vi har seet, at de saakaldte
høiere Samfundsklasser i Norge — Adel, Embedsmands- og
Borgerklassen — kom til at indtage i national Henseende et Slags
Overgangs-Standpunkt, midt imellem norsk og dansk, knyttet paa den
ene Side til det norske Bondesamfund, paa den anden til det
danske Folk, — ved mange og sterke Baand,* Fællesskab i Sprog
eller Fællesskab i Traditioner, historiske Minder, Karakter, Seder
og Skikke. Nu har vistnok til alle Tider de Baand, der knyttede
de høiere Samfundsklasser i Norge til det norske Bondefolk, havt
større Magt end de Baand, der knyttede dem til Danmark.
Kløften mellem de to Samfund, hvori det norske Folk var delt, var
ikke saa dyb som Kløften mellem Norsk og Dansk, og der var
vist ingen Fare for, at den nogensinde eller under nogen
Omstændigheder skulde blive det; — Natur og Historie havde draget
altfor skarpe Grænser mellem de to Lande til det. Men den
kunde blive dybere, end den var, og, jo dj^bere den blev, — jo
nærmere de norske Embedsmands- og Bymandsklasser droges til
Danmark og dansk Nationalitet, — des længere blev Veien for
dem tilbage til deres eget Folk, des værre Vilkaarene, des tyngre
Arbeidet for en Gjenreisning af det norske Folks indre og ydre
Selvstændighed. Hvad det først og fremst kom an paa herved,
var, om den Overmagt, som det danske Samfund havde havt over
det norske i Unions- og Beformationstiden, blev bevaret, forøget
eller formindsket. En Sammensmeltning af to Folk eller
Folkeelementer kan alene foregaa paa Vilkaar af, at det ene af dem er
saameget sterkere end det andet, at det formaar helt at opløse
1 3die Del, S. 263 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
