- Project Runeberg -  J. E. Sars Samlede Værker / Andet bind. Udsigt over den norske Historie 3-4 /
407

(1911-1912) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Ernst Sars
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden 407

kuet og’ tilsidesat end forud.1 Tysk Indvandring og tysk
Indflydelse var gamle kjendte Ting i Danmark; men det tyske
Element havde dog altid fundet en Modvegt, der nogenledes kunde
holde det Stangen, saalænge den gamle danske Adel dannede
Samfundets øverste Etage, og det blev i en helt anden Grad
dominerende og toneangivende, efterat denne Adel var bleven
tilintetgjort.

Forud for 1660 rørte der sig i Danmark et olfentligt Liv;
Byerne havde kommunal Selvstyrelse; Folket deltog gjennem sine
Repræsentanter i Afgjørelsen af vigtige Stats- og
Samfundsspørgs-maal. Dette offentlige Liv havde vistnok længe befundet sig i en
hensygnende Forfatning, ligesom Adelen, — det ene fulgte af det
andet. Aristokratiet skrumpede ind til et Oligarki; Rigsraadet
blev dominerende, medens Rigsdagene tabte sin Betydning. Nogle
faa Ætter hævede sig, Resten sank. Men saa svagt end det
forfatningsmæssige offentlige Liv pulserede i Tiden nærmest forud
for Statsforandringen i 1660, saa - var det dog altid Liv, og den
Tilstand, der indtraadte efter Statsforandringen, maa i politisk
Henseende karakteriseres som en fuldkommen Dødstilstand. Ikke
blot blev enhver forfatningsmæssig Adgang for Folket til at
deltage i Afgjørelsen af Statssager omhyggelig afspærret, men man
tillod ikke, at saadanne Sager gjordes til Gjenstand for nogen
Art af offentlig Diskussion. Censuren vaagede nøie over, at intet
kunde komme frem paa Tryk, som lignede Kritik af Regjeringens
Handlinger eller Foranstaltninger, ja, det blev endog indskjærpet
Undersaatterne at «entholde sig fra i Ord og Tale at censurere
om det, de ikke forstaar», — det vil naturligvis sige: alle mulige
Stats- og Regjeringssager, — under Trusel af, at Kongen ellers
vilde bruge mod de Gjenstridige «de Midler, som Guds og
Naturens Lov medfører».2 — Paa samme Sæt gik det med B3rernes
kommunale Selvstyrelse. Ogsaa den var blevet mere og mere
indskrænket i Løbet af det 16de og 17de Aarhundrede, saa det
kun var mindre betydende Rester, der stod tilbage i 1660. Men
disse Rester sørgede Enevoldsregjeringen straks for at faa afødet
saa grundigt, at der saagodtsom ikke blev mindste Gran tilbage.3
Enevoldsregjeringen vilde ikke vide af nogensomhelst
Medvirkning fra Borgernes Side i Hensyn paa Ordningen og Ledelsen af

1 Se J. A. Fridericia, Dansk hist. Tidsskr., 5. Række, V. S. 630 ff., særlig den
S. 633 citerede Ytring af Presten Rhuman († 1676) om Tiden nærmest efter
Statsforandringen: «Sub hoc statu Germani Daniam inundarunt, ibiqve caput
extule-runt, nimirum dediti luxui, superbiæ et inexhaustæ habendi cupiditati, ut sacra
profanaqve omnia venalia fuerint.»

2 Reskript af 20 Marts 1682, cit. i Holm, Danm.-Xorg. Hist. 1660—1720,
I. 30-31.

3 Holm, Danm.-Xorg. Hist. 1660-1720, I., S. 95-100.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:44:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jesarssam/2/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free