Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Den norske’ Historie
deres tælles Anliggender; den saa i en slig Medvirkning alene en
farlig eller formastelig Konkurrence; dens Program var, at al
Styrelse skulde udgaa fraoven; den satte sig til Formaal at kvæle
enhver Art af virksom Almenaand, og heri havde den saa god
Fremgang, at Bybefolkningen i Danmark blev nedsat fra at være
en Stand med Følelse for Standens Ære og Ret eller en Samling
af Korporationer, der var forenede om visse fælles Interesser, til
at blive en blot og bar Masse af Spidsborgere med den
aller-snevreste aandige Synskreds, uden Tanke for andet end det rent
private Velvære.
Det kunde synes, som om meget af, hvad der i det
foregaaende er bleven sagt om, hvorlunde det i 1660 indførte
Regjeringssystem virkede til at kue det nationale Liv og den nationale
Selvfølelse, maa have ganske den samme Anvendelse paa Norge
som paa Danmark. Det norske Folk blev naturligvis ligesaa
fuldstændig udestængt fra enhver forfatningsmæssig Deltagelse i
Stats-styrelsen som det danske. Der var efter 1660 ikke mere Tale om
norske Stænder og Stændermøder end om danske.
Enevolds-regjeringen førte den samme Udryddelseskrig mod
Korporations-væsen og kommunal Selvstyrelse i Norge som i Danmark.
Forsaavidt delte de to Lande Skjæbne med hinanden. Men Norges
Tab herved var dog langt ringere end Danmarks.
Stænderforfatningen i Danmark var vokset ud af Landets egen Historie og
havde selv i sin Forfaldsperiode langt mere Liv og Betydning
end Stænderforfatningen i Norge, som var indført efter dansk
Mønster, og det i en meget sen Tid. Vi har før omtalt de
saakaldte «Norske Stænder» i det 16de og 17de Aarhundrede1 og
fremhævet, at de hverken ved sin Sammensætning eller sin
Indflydelse svarte synderlig vel til det Navn, hvormed de nævntes.
Hvad Danmark tabte ved Stændermødernes Ophør, var en
virkelig Repræsentation; hvad Norge tabte, var kun et Skin eller en
Skygge af en saadan.2 De danske Byers kommunale Selvstyrelse
havde i Tiden forud for Suverænitetens Indførelse lidt store
Skaar; men saa reduceret den var bleven, havde den dog altid
mere at betyde end Selvstyrelsen i de norske Byer, som var for
ingenting at regne. Ogsaa i denne Post var Danmarks Tab ved
Regjeringsforandringen i 1660 ulige større end Norges. Og hvad
angaar den Nedgang i Hensyn paa national Kraft, som var en
Følge af, at den gamle Adel gik tilgrunde, og at en ny Adel,
fremmed af Oprindelse og fremmed i Væsen og Tænkemaade, indtog
dens Plads som Samfundets øverste herskende Klasse, da gjaldt
det endog om den, at Norge blev aldeles uberørt deraf. Vistnok
1 Se ovenfor S. 343—45.
2 Aschehoug, Statsforf., S. 454—56’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
