Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden
409
forsvandt den saakaldte norske Adel endnu hurtigere og endnu
fuldstændigere end den danske efter Regjeringsforandringen. Men
for det første bestod denne norske Adel, som ofte nævnt i det
foregaaende, væsentlig af Ætter, der var indflyttede fra Danmark
og altid vedligeholdt den nærmeste Forbindelse med sine danske
Standsfæller, saa de neppe nogensinde blev fuldt nationaliserede i
Norge; dernæst var den, ogsaa uden Hensyn dertil, altfor lidet
talrig eller mægtig til at kunne have nogen repræsentativ
Betydning; den havde aldrig spillet nogen Bolle i politisk eller national
Henseende, som er værd at tale om, og kunde heller aldrig
komme til at spille nogen saadan. At den gik tilgrunde, var
altsaa ikke blot ikke noget nævneværdigt Tab for norsk Nationalitet;
det maatte vel endog snarere siges at være en Vinding for denne,
forsaavidt det medførte, at de fleste privilegerede Sædegaarde i
Norge tabte sine Privilegier, og at Mesteparten af Adelsgodset gik
over i Bønders Eie, — med andre Ord: at den norske
Samfundsorden befriedes fra et dansk Paahæng og fik en mere
udpræget national Karakter. For den tyske Hof- og Militæradel,
som i Danmark optog de gamle Storætters Plads, blev Norge
omtrent helt forskaanet. Eftersom den var knyttet til Hoffet,
holdt den sig saa nær til dette som muligt, og Norge kunde ikke
i nogen Henseende - have noget tillokkende for den. Tyskere af
borgerlig Stand flyttede vistnok ind i de norske Byer som i de
danske, men udentvivl i langt ringere Tal, og, da de desuden ikke
i Norge som i Danmark fandt sine Landsmænd som en herskende
Klasse og sit Modersmaal kjendt og brugt i alle Kredse, der vilde
gjælde for fine og fornemme, maatte de her langt lettere gaa op
i den øvrige Befolkning og maatte i langt ringere Grad være
fristede til at optræde overmodigt og agere Kolonister blandt de
Indfødte. Vist er det, at der ikke for Norges Vedkommende kan
paavises noget tilsvarende til de i det endeløse varierede Klage
maal over Tyskeriet, der lyder fra Danmark gjennem hele det
her omhandlede Tidsrum og allerede kommer saa sterkt til Orde
i den første Menneskealder efter Enevoldsmagtens Indførelse, —
noget, som paa ingen Maade lader sig forklare deraf, at
Nordmændene skulde have været mere fordragelige ligeoverfor det
tyske Væsen end de Danske.
Saalangt fra at Statsforandringen i 1060 fik til Følge
Indførelsen af et nvt Fremmedherredømme i Norge, er der vel heller
Grund til at sige, at den virkede til at indskrænke og udjævne
et gammelt, og det ikke blot forsaavidt Danmarks statsretlige
Over-høihed over Norge nu faldt hort. Hvad der skete i Danmark
efter 1660, da tysk Adel blev dominerende, havde havt et
Sidestykke i Norge i Beformationstiden, da dansk Adel tog Pladsen
27 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
