Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
Den norske’ Historie
efter de gamle norske Storætter som Landets første
Jordegods-eiere, og da danske Adelsmænd eller andre Dansker indsattes i
alle de høieste og bedst aflagte Bestillinger i Statens og Kirkens
Tjeneste.1 Dette Forhold ophørte vel ikke i den følgende Tid,
heller ikke efter Enevoldsmagtens Indførelse, men antog ialfald
da en mindre iøinefaldende og for Nordmændenes nationale
Selvfølelse mindre ydmygende Karakter. Vi har omtalt, at siden
1537, da det danske Rigsraad flk forfatningsmæssig Del i Norges
Styrelse, blev de norske Len og særlig Hovedlenene for det meste
bortgivne til danske Adelsmænd. Efter 1660, da Lensvæsenet
ophævedes, vedblev vel den lokale Administration at være lagt i
Udlændingers Haand, forsaavidt som Stiftamtmands- og
Amt-mandsposterne fordetmeste overdroges til Medlemmer af den
dansk-tyske Hof- og Militæradel. Men for det første havde
Stiftamt- og Amtmænd langtfra en saa udstrakt Myndighed som
Lensherrerne; de var langtfra at være «Herrer» i samme Grad
som disse; dernæst repræsenterede de ene og alene Bigernes
fælles Konge, ikke, som Lensherrerne, tillige en for Norge fremmed,
Danmark alene tilhørende selvstændig Korporation. Endelig
voksede i Aarenes Løb Tallet paa norske Studerende ved
Kjøbenhavns Universitet,2 og i Sammenhæng dermed (og med
Opkomsten af en Selvstændig norsk Borgerstand) blev det mere
sedvan-ligt, at indfødte Nordmænd søgte ind paa Embedsbanen og naaede
frem ogsaa til de høieste Poster i Statens og Kirkens Tjeneste.*
Det fremmede Præg, som Kredsen af offentlige Funktionærer i
Norge idethele maa have havt i den største Del af Tiden mellem
1536 og 1660, blev mere udvisket; den blev, baade ved sin
Sammensætning og ved sit Forhold til Begjeringen paa den ene Side,
Folket paa den anden, mere nationaliseret, mere norsk.
Rigsraadsregimentets skammelige Forsømmelse af Danmarks
Forsvarsvæsen, de Ulykker og den Skam, der som Følge heraf
overgik Landet i Krigene 1625—28, 1643—45, 1658—60, havde
fremskyndet Adelens Fald og banet Vei for den i 1660 grundlagte
Tingenes Orden. Blandt de Opgaver, som var forelagte den nye
Styrelse til Løsning, hørte altsaa først og fremst den: at bringe
For-svarsvæsenet paafode. Det er saa langt fra, at Enevoldsregjeringen
udviste nogen Mangel paa skyldig Iver i Hensyn paa denne
Opgaves Løsning, at man meget mere maa sige, at den syndede ved
al være altfor ivrig.4 Det er øiensynligt, at i lange Tider efter
1 Se 3die Del, S. 262-63, 270—71.
* Min Afhandl., N. Univ. Tidsskr. II. (1860), S, 45-46. - N. Wergeland,
Mnemo-syne, I., S. 127-29.
3 En Gjennemgaaelse af de i Rigsarkivet beroende Lister paa Lensherrer og
Embedsmænd i Norge 1536—1814 giver et bestemt Indtryk heraf.
4 Jvfr. Holm, D.-N. Hist. 1660-1720, I. 422 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
