Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden
411
1660 var Forsvarsvæsenets Udvikling det Hovedobjekt, som de
Styrende havde for Øie, og for hvilket andre Hensyn blev satte
tilside paa en ofte utilbørlig Maade. Statens Kræfter anspændtes
udover alle rimelige Grænser for at tilveiebringe en sterk Hær
og en sterk Flaade. Forsaavidt hertil knyttedes en Tanke om at
gjenvinde de til Sverige afstaaede Landskaber, ved vi, at alt dette
militære Stræv blev forgjæves. Den skaanske og den store
nordiske Krig kostede Danmark og Norge store Offere af Penge og
Blod, men bragte ingen Landvinding. Dermed er det naturligvis
ikke sagt, at disse Offere var helt spildte, eller at Regjeringens
Arbeide for Hær og Flaade ikke skulde have bragt noget virkeligt
og varigt Udbytte. Skjønt hverken den skaanske eller den store
nordiske Krig kan siges at være bleven idethele godt ledet fra
dansk Side, efterlod de begge dog en Skat af Minder, som kunde
tjene til at løfte og styrke det danske Folks nationale Selvfølelse,
der var bleven saa dybt bøiet ved Krigene forud for
Enevoldsmagtens Indførelse. Navnlig ved vi, at der blev udført en Række
lysende Bedrifter tilsøs, og at den Hæder, som den danske Flaade
indlagde sig under disse Krige, gjennem lange Tider var
Danskernes største Stolthed, — det rette Hovedstøttepunkt for deres Tro
paa sig selv som Folk. «Mycket gloriera de sig af deras flotta,»
skrev en svensk Diplomat om dem i 1688.1 Men i denne den
danske Flaades Hæder kunde Nordmændene tilegne sig en god
Broderpart. De norske Orlogsmatroser udgjorde gjennemgaaende
den halve Del af Flaadens Besætning eller mere end det og
ganske vist ikke den mindst dygtige eller ansete Del, og, om
Dansken Nils Juel vandt det største Navn blandt begge Rigers
Søkrigere under den skaanske Krig, saa blev til Vederlag
Nordmanden Tordenskjold under den store nordiske Krig mere
populær end nogen anden og fremfor nogen baade det danske og det
norske Folks Yndlingshelt. — I Modsætning til Flaaden var den
danske Landhær Gjenstand for lidet venlige Følelser hos Folket.
Dens Hovedmasse dannedes, som før fremhævet, af hvervede
Tropper, der i Regelen kom fra Tyskland eller andre fremmede
Lande og naturligvis for det meste bestod af alskens forløbet
Pak. I Fredstid blev disse hvervede Tropper lagte i Kvarter
omkring i Landdistrikterne, og deres Opførsel her var en saadan,
som man kunde vente det af slige Mennesker ligeoverfor en
ubevæbnet, værgeløs Almue. Landhæren blev paa Grund heraf
almindelig forhadt, og dens Bedrifter i den skaanske og store
nordiske Krig var ikke af den Art, at de skulde bringe Folk til at
glemme dens unationale Sammensætning og tøilesløse Adfærd
1 Cit. Holm, D.-N. Hist. 1660-1720, I., S. 46i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
