Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
Den norske’ Historie
mod dem, hvis Forsvarer den skulde være. Vistnok kjæmpede
den godt ved flere Ledigheder, og særlig fremhæves det kjække
Forhold, der blev udvist af enkelte nationale, d. v. s. af danske
Militssoldater sammensatte Afdelinger;1 men dette kunde ikke
udslette Indtrykket af, at Krigsførelsen tillands for Danmarks
Vedkommende var gjennemgaaende uheldig og betegnet ved flere
store og afgjørande Nederlag. — Langt bedre stillede Forholdet
sig for Norges Vedkommende. Den norske Landhær var helt
igjennem national (bortseet fra de øverste Befalingsmænd, som
for det meste var Tyskere og for det meste alt andet end dygtige
eller agtede af sine Underordnede), og den løste sine krigerske
Opgaver paa en meget mere ærefuld og tilfredsstillende Maade
end den danske Hær. Under den skaanske Krig, da den for én
Gangs Skyld havde en dygtig Fører i Ulrik Frederik Gyldenløve,
gjorde den flere Indfald i Sverige og havde herved for det meste
afgjort Fremgang Under den store nordiske Krig forsvarede
den Landet godt mod Karl XII.s gjentagne Angreb, skjønt
Regjeringen havde forsømt den paa det skammeligste, saa den hverken
havde Penge eller Magasiner og Soldaterne led baade Hunger og
Frost. Det er bekjendt, at den Fare, hvori Landet blev stedt ved
disse Angreb og ved Regjeringens Mangel paa Omsorg for Norges
Forsvarsvæsen, saalangt fra at virke nedslaaende eller lammende,
fremkaldte en almindelig «patriotisk Nidkjærhed» hos det norske
Folk. Rønder og Ryborgere søgte at bøde paa, hvad der var
forsømt fra Styrelsens Side i Hensyn paa Hærens Forsyning; gamle
graahærte Mænd kom dragende langveisfra for at melde sig til
Tjeneste hos de militære Refalingsmænd; Skarer af Frivillige
samledes, der gjorde Tjeneste paa egen Rekostning og med egen
Udrustning o. s. v.
Dette i de Tider sjeldne Syn af et Folk, der hjælper sig selv
og reiser sig paa egen Haand mod Landets Fiende, fulgtes med
stor Deltagelse i Danmark; den norske Landmilits kom til at
gjælde for Rigernes bedste Værn, næst Flaaden, og man saa hen
til den med langt større Tillid og Sympathi end til den saakaldte
danske Hær. De Prøver, norske Rønder og Borgere havde
aflagt paa Offervillighed og Manddom, blev ikke mindre i Danmark
end i Norge et populært Underholdningsstof og lovpristes i Prosa
og paa Vers, hvorved man varierede Indskriften paa den Medaille,
som Fredrik IV lod slaa i Anledning af sin norske Reise: «Mod,
Trskab, Tapperhed og hvad der giver Ære, den hele Verden kan
blandt norske Klipper lære».2
Det kunde ikke være anderledes, end at Nordmændene herved
1 Holm, l. c. I., S. 435, 438.
2 Hohn, D.-X. H., II., S. 41-42, 44-45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
