Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden 413
maatte nærmes til de Danske. Det maatte virke til at stemme
dem gunstigt for Danmark, at man gjordß saamegen Stads af dem
dernede. De fælles Minder, de fælles Emner for patriotisk Glæde
og Stolthed knyttede sammen og slettede ud, hvad der endnu
kunde lindes af gammelt Nag. Der indtraadte et mere og mere
kordialt Forhold mellem de to Folk; de vænnede sig til at se
paa hinanden som Brødre og Landsmænd, og det ikke bare i
den Forstand, at de var den samme enevældige Konges
Arveundersaatter.
Paa den anden Side: disse samme Minder, der virkede til at
knytte Nordmændene til de Danske, maatte ogsaa virke til at
knytte dem indbyrdes nærmere sammen og til at stimulere deres
nationale Selvfølelse. Jo mere de lærte at kjende sin Kraft, jo
mere deres militære By steg, jo mere sedvanligt det blev, at man
gjorde Stads af dem i Danmark, og at de fik høre store Ord om
sin Manddom og Kraft, des mere maatte Nordmandsnavnet komme
til at gjælde i deres Øine, og des mindre kunde deres Tilnærmelse
til Danskerne — deres Erkjendelse eller Følelse af
Landsmandskab med disse — blive enstydig med en Tendens til Opgivelse
eller Forglemmelse af deres norske Nationalitet. Den nationale
Selvfølelse er ikke bare Bevidsthed om Kraft, den er selv en
Kraft, en nervus rerum gerendarum, som driver Folkene fremad,
og, idet denne Selvfølelse voksede hos Nordmændene fremfor hos
de Danske, kom der altsaa mere aandig Ligevegt mellem de to
Folk; den Overlegenhed, som det danske Folk havde havt over
det norske i Hensyn paa vaagen og virksom Nationalaand, blev
mindre — eller med andre Ord: medens de to Folk knyttedes
nærmere sammen, sluttede sig mere inderligt til hinanden, ifølge
de Forhold, der indtraadte efter Statsforandringen i 1660, blev en
virkelig Sammensmeltning, eller, hvad der er det samme, en
Opgaaen af det ene i det andet, mere umulig og utænkelig
end nogensinde forud, — og det tildels netop ifølge de samme
Forhold.
Her maa endnu tages med en anden Udviklingsgang, der
virkede til at forberede et Omslag i en lignende Retning, — nemlig
derhen, at de to Folk kom til at blive mere ligestillede end forud
paa Aandslivets Omraade. — De fleste Impulser, som i første
Halvdel af det 16de Aarhundrede udgik til Danmarks Aandsliv
fra den tyske Protestantisme og Humanisme, tabte efterhaanden
sin Kraft. Saalænge Kampen mellem det Nye og det Gamle
endnu var uafgjort, vedligeholdt den en livlig Diskussion i de
videste Kredse. Ved Protestantismens Seier blev der gjort en
Ende herpaa.1 Det gjaldt ikke længer for den Enkelte at finde
1 Jvfr. 3die Del, S. 225-26, 241-42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
