Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
Den norske’ Historie
Sandheden, men at modtage og undergive sig den Sandhed, der
var funden for alle og gjaldt for alle. Ved det første kom det
an paa at være saavidt muligt vaagen; det andet skilte man sig
bedst ved i sovende Tilstand. En ny Diskussion inden en langt
snevrere Kreds og med langt mindre vidtrækkende Virkning blev
fremkaldt ved Modsætningen mellem to Retninger inden den
lutherske Theologi, — en strengt orthodoks og en mere fri,
Kryptokalvinismen eller Filippinismen. Men ogsaa herpaa blev
der snart gjort Ende. Da man feirede Reformations-Jubilæet i
Danmark (1617), kunde man med det samme ogsaa feire den
strengt-lutherske Theologis Seir over Kryptokalvinismen; det var
«Lutherus triumphans» overalt inden den danske Kirke.1 Den
theologiske Professor Jesper Brochmand henvender sig nogen Tid
efter (1633) i en Dedikation med følgende Ord til Kong Kristian
IV: «Fra Din første Regjeringstiltrædelse har Du arbeidet
derhen, at alle Dine Undersaatter tænkte og talte ens om Gud og de
guddommelige Ting. Og det har Du gjort med slig Fremgang, at
de, der afvege i religiøse Meninger, nu vanke om landflygtige,
langt borte fra de Majestæten undergivne Riger og Lande. En
saadan Lykke forstaa kun de ret at skjønne paa, der af Erfaring
have lært, hvilken bestandig Pest og Ødelæggelse for Riger en
blandet Religion er, som væbner og opflammer Forældre mod
Børn, Undersaatter mod Øvrighed.»2 En Følge af den saaledes
lykkelig tilveiebragte Enighed var det, at theologisk Videnskab
blev reduceret til det blotte Drøvtyggeri; Konklusionerne var
forud givne paa ethvert Punkt og Præmisserne ligesaa.
Opbyggelsesskrifter og Prædikener udartede til en uvederkvægende
Ophobning af skolastiske Spidsfindigheder, Skriftsteder, allegoriske
Indfald, «bibelske Artigheder» o. s. v.,3 uden Spor af den Ild og
Kraft, som en og anden Gang kunde flamme op i
Reformationstidens Skrifter af denne Slags. Menighederne dyssedes under
Indflydelse af denne tomme Larm fra Katheder og Prækestol i
den dybeste Søvn, og den samme Konge, hvis Fremgang i at
tilveiebringe fuldkommen Enighed mellem sine Undersaatter i
Hensyn paa theologiske Materier blev saa lovprist, skulde da
ogsaa paa sine gamle Dage komme til at afgive et saa
karakteristisk Bidrag til Oplysning om de religiøse Tilstande, der maa
være en Følge af denne Enighed, ved det bekjendte Paabud om,
at der skulde tilforordnes Folk, som kunde gaa om i Kirkerne
1 Helveg, Ben danske Kirkes Hist. efter Reform., 2. Udg. /., S. 308-9. — Et
af Sjællands Biskop H. P. Resens to Festprogrammer til Jubilæet har Titelen
«Lutherus triumphans».
2 Helveg, l. c., I., S. 311.
3 Helveg, l. c.. /., S. 488-89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
