Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden
415
med lange Kjepper til at slaa dem paa Hovedet, der sov under
Prækenen.
Den kryptokalvinistiske Theologi havde havt i Følge med sig
en friere, mere frugtbar Retning paa det filosofiske Omraade
(Ramismen), der i Modsætning til den forud raadende skolastiske
Formalisme krævede Logiken f3idt med reelt Indhold og søgte
at drage frem Erfaring og Iagttagelse som Grundlag for den
filosofiske Tænkning.1 Under Indflydelse af denne Retning begyndte
et flersidigt, paa Virkeligheden henvendt videnskabeligt Liv at
spire. Men Orthodoksiens Seir gjorde Ende paa disse som paa
alle andre Livsspirer. Ramismen blev banlyst sammen med
Kryptokalvinismen; den absolut golde philosophia instrumentalis
installeredes atter i sit videnskabelige Høisæde, og de to naturlige
Forbundsfæller, det theologiske og det filosofiske Formalisteri eller
Pedanteri, kunde derefter i lange Tider vedblive, uden at forstyrres
af nogen Kritik, at male sine Avner til Føde for de unge Studerende.
Den tredie i dette Forbund var det filologiske Pedanteri, der var
en Udartningsform af Humanismen, ligesom den orthodokse
lutherske Theologi var en Udartningsform, et caput mortuum af
Protestantismen. Man havde fra orthodokst Standpunkt stillet sig
temmelig mistænksom eller endog fiendtlig ligeoverfor
Humanismen, saalænge den endnu havde noget ved sig af en levende
Bevægelse, en frugtbar og vækkende Enthusiasme for de antike
Mønstere i Literatur og Kunst; men, eftersom den skrumpede
ind til Glosekræmmeri og Grammatikdyrkelse, blev den en
saameget mere paalidelig Allieret, hvori Orthodoksien fandt god
Støtte, og som Orthodoksien til Gjengjæld holdt sin beskyttende
Haand over.
Skjønt det kun var en svag Efterdønning, der i det 16de
Aarhundrede naaede frem til Danmark af den humanistiske
Aandsbevægelse,2 havde det dog været tilstrækkeligt til at fremkalde
de første Begyndelser til en national Historieskrivning og national
verdslig Digtning, der søgte at tage op de fra Folkets Fortid
stammende Traade. Dette Arbeide blev i visse Maader fortsat
gjennem hele det 17de Aarhundrede, men uden nogensinde at
faa nogen virkelig Fart eller afsætte nogen Frugt af varig,
gjennemgribende Betydning. Man vilde bygge paa et nationalt
Grundlag; men hvad der fandtes af et saadant, var enten ukjendt, eller
det var utilstrækkeligt. Man opgav det da ogsaa snart,3 og det
hele Stræv med at ophjælpe dansk Sprog og Literatur blev til
1 J. Paludan, Fremmed Indflydelse paa dansk Nationalliteratur i det 17de og
18de Aarh., S. 52 ff.
2 Se 3die Del, S. 221,-227—28.
3 J. Paludan, l. c., S. 84 f„ 370 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
