Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
Den norske’ Historie
Karikatur ved at komme ind under den tyske Efterrenæssances
ubetingede Herredømme. Det blev Efterligningers Efterligning,
— Pedanteri i anden eller 3die Potens. Det tyske Forbillede var
aandløst og stivt; den danske Kopi blev det i endnu høiere Grad.
Den tyske Renæssances Repræsentanter troede at forbedre det
tyske Sprog ved at indføre franske Ord; deres danske Disciple
foretog nøiagtig den samme Operation, idet de «berigede» det
danske Sprog ved Optagelse af tyske Gloser. De tyske
Renæssancedigtere satte Poesiens Væsen i en skrupuløs Iagttagelse af
visse formelle Regler eller opfattede den som blot og bart Vehikel
for Udkramning af Lærdom og saakaldte nyttige Kundskaber.
Deres danske Disciple fulgte dem heri som i alt andet og gjorde
bare galt værre. Istedet for at forbedre Sproget opnaaede de
bare at forhutle det, og Strævet med at skabe en national
Digtning udenfra, efter Regler og Recepter, førte bare til at belemre
Literaturen med døde Læs af Rimerier og til at sætte op et dansk
Pedanteri ved Siden af det latinske, ligesaa tomt bombastisk og
vissent som dette.1
Aandslivet i Danmark havde saaledes allerede før
Statsfor-andringen i 1660 kjørt sig fast omtrent paa alle Omraader; det
var havnet i en cul de sac, hvor det -dreiede sig rundt uden at
komme af Flekken. Enevoldsreg’jeringen skulde nu ikke hjælpe
til at frie det ud heraf; tvertom! dens Fremdragning af tyske
Elementer i Staten og Samfundet, Tilintetgjørelsen af de sidste
Rester af et offentligt Liv hos Folket, det landsfaderlige
Formynderskab, den med det nye System følgende overvættes store
Servilisme og fladt til Jorden liggende Underdanighed o. s. v., —
alt dette kunde ikke virke anderledes end til at trykke det
aandige Niveau endnu dybere ned, spinde Aanderne ind i et endnu
tættere Væv af konventionelle Former og" gjøre det ufrugtbare
literære og videnskabelige Maskeradevæsen endnu mere
eneherskende paa Bekostning af et sundt og friskt Aandsliv.
Resultatet var da ogsaa, at de første Menneskealdre efter
Enevoldsmagtens Indførelse, — Tiden fra 1660 indtil Holbergs
Optræden, — blev en yderst mager Periode i dansk Literaturs og
Videnskabeligheds Historie, — udentvivl den magreste efter
Reformationen.
Det var ikke for det, at der jo blev arbeidet. Man disputerede
Hittig om romersk Sko og Tøffel, og der var nok af dem, som
forstod at manøvrere efter Reglerne med Logikens prædicamenta
og prædicabilia. Der var ingen Mangel paa velstuderede
Aea-demici, som kunde tale og skrive «net Latin», som stod i vidtløftig
1 ./. Paludan, Fremmed Ind/lydelse paa dansk Nationalliteratur i det lide og
lSde Aarh., S. 391 ff., 116 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
