Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden
417
Korrespondence med udenlandske Lærde, som besad «skjønne
Collectanea» og en «forunderlig stor Læsning» i de
allerforskjel-ligste Retninger, og som havde godtgjort denne sin Erudition ved
at skrive sammen eitatbroderede Bøger, Disputatser om
allehaande rare Materier. Ligesaalidt var der Mangel paa «lykkelige
Poeter», der var vel forfarne i Prosodien og gjorde regelrette
Vers med sindrige Inventioner paa forskjellige Sprog.1 Men alt
dette var af en saadan Art, at jo mere der fandtes deraf, des
værre var det. Det var bare Ugræs, som hindrede den gode
Sæd fra at Spire. Ved de herskende Moder i Literatur og
Videnskab førtes man stadig længere bort fra de Veie, hvor et
virkeligt Udbytte kunde vindes for Aandslivet. Den
polyhisto-riske Erudition gjorde Hovederne til Magasiner, saa at man tabte
i Judicium og Evne til Tænkning, eftersom man vandt i Viden;
den «lærde Poesi» forfuskede Smagen og vænnede Folk til at
sætte Pris paa og lægge sig efter Skallene istedetfor Tingenes
Kjerne.
Man faar, ved at sammenligne de første Menneskealdere efter
Reformationen, — sidste Halvdel af det 16de og Begyndelsen af
det 17de Aarhundrede, — med de første Menneskealdere efter
Enevoldsmagtens Indfør.else, — Tiden fra 1660 til 1720, — et
afgjort Indtryk af Tilbagegang i dansk Literatur og dansk
Aandsliv paa næsten alle Omraader. Sproget hos de bedste danske
Forfattere fra sidste Halvdel af det 16de Aarhundrede (Anders Sørensen
Vedel t. Eks.) har et nogenledes rent og uforfalsket Præg; i Tiden
nærmest efter Enevoldsmagtens Indførelse møder vi i dets Sted
et uskjønt macaronisk Blandingssprog.2 I sidste Halvdel af det
16de Aarhundrede hævder Modersmaalet sig endnu paa
Historieskrivningens Omraade; i det 17de Aarhundrede breder Latinen
sig udover og med den ogsaa det tomme forskruede Frasemageri;
hvad der skrives, bliver utilgjængeligt for det store Publikum og
for det meste ogsaa værdiløst i andre Henseender.3 Digtningen
fra sidste Halvdel af det 16de og Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede, baade den verdslige og den religiøse, har af og til
noget friskt og oprindeligt ved sig; derimod finder man i de
saakaldte poetiske Frembringelser fra Tidsrummet 1660—1720, —
bortseet fra Salmedigtningen, som, saavidt den har Værd, omtrent
helt er knyttet til et enkelt Navn, — neppe Spor af noget andet
Fortrin end den rent formelle Versmager-Færdighed. Det
sidstnævnte Tidsrum har enkelte fremragende Navne at opvise paa
Naturvidenskabernes Omraade; men Nationens Aandsliv i det
1 O. Skavlan, Holberg som Komedieforfatter, S. 106—7.
2 .1. Paludan, Fremmed Indflydelse etc., S. 92.
3 X. M. Petersen, Bidrag etc., III., S. 310 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
