Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
Den norske’ Historie
hele kunde ikke berøres heraf, og selv i de naturvidenskabelige
Studier fandt en øiensynlig Tilbagegang Sted i Tiden fra 1660 til
1720; ogsaa de maatte lide under den overhaandtagende
Tilbøie-lighed til at bramme med Lærdom i de forskjelligste Retninger.
Theologien, som havde havt en Blomstringsperiode i sidste
Halvdel af det 16de og Begyndelsen af det 17de Aarhundrede, sank
ned i den mest afgjorte Ubetydelighed. Opbyggelsesliteraturen
havde intet at byde paa uden tomme Straa.1 Af den religiøse
Bevægelse, som Kampen mellem den gamle og den nye Kirke
havde vakt hos det menige Folk, og hvis Efterdønninger strakte
strakte sig gjennem liere af de nærmest følgende Generationer,
merkes intet mere; de friske Kilder var blevne til et stillestaaende
Vand, som forpestede Luften; Tro, Tvivl, Kampiver var allevegne
afløst af eller løbet ud i en dum, degraderende Overtro; det
eneste, der syntes at have havt Magt til at vække Menigmand for
et Øieblik op af den aandige Søvn, var «Tegn», der viste sig
paa Himmelen eller Jorden: Kometer, Ildkugler, Misfostere, Kalve
med to Hoveder eller med Top og Falbelader, Sild med
Munkekutte o. s. v.,2 og det, som det store Publikum greb til med størst
Interesse, og hvori det fandt sin egentlige aandige Hovednæring, var
Beretninger om den Slags «Tegn», om Djævle-Besættelse og Fandens
Kogleri, samt Udlæggelse af, hvad sligt maatte antages at bebude.
Fra det disputerende, poeterende og citerende Pedanteri skulde
der ikke komme nogen Impuls, som kunde bringe Bevægelse i
dette stillestaaende Vand; jo mere Videnskabeligheden havde
Karakter af Erudition og Poesien af en lærd Kunst eller et lærd
Haandverk, des mere maatte begge Dele være et blot
Koterian-liggende, utilgjængeligt og uden Mening og Betydning for andre
end de faa, der hørte Laget til. Tilstanden i aandig Henseende
var altsaa denne: paa Høiderne af Samfundet en liden Flok
Pedanter, sysselsatte med at fegte i Luften eller med at kjøre
Lærdomsrusk fra den ene Haug over i den anden eller med
andet ligesaa unyttigt Arbeide; nedenfor dem bare Spidsborgere,
der sov en dyb Søvn, alene afbrudt af stygge,
usammenhængende Drømme.
Dette Forfald af Sprog, Literatur, Aandsliv i det hele vedkom
i visse Maader baade Norge og Danmark, forsaavidt Skriftsprog
og Literatur var fælles for begge Lande. Men, eftersom Sprog
og Literatur kaldtes og med rette kaldtes dansk, var det dog
nærmest Danmark, hvem Nedgangen rammede. Norge havde
liden eller ingen Del faaet i det ved Reformationen vakte reli-
1 Om Tilbagegang ved Universitetet se X. XI. Petersen, Bidrag etc., IV., S. 50.
Hohn, D.-N. Hist. 1660-1720, I. S. 407.
2 Skauian, Holberg, S. 70—78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
