Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nationale og litera’re Tilstande indtil Holbergs Optræden
419
giøse Liv eller i den ved Humanismen vakte literære og historiske
Sans. Det fik ligesaalidt nogen videre Del i den reformatoriske
og humanistiske Bevægelses Udartningsformer. Strømmen
naaede ikke hid, Gruset, som den afsatte, heller ikke. I
Danmark var Universitetet, hvor de lærde Krige blev førte; her var
Konge og Hof og de andre høie Patroner, til hvis Pris
Leilig-hedspoeterne digtede Latine vel Danice. Norge maatte blive et
af Muserne endnu mere forladt Land, efterat det var blevet Mode
at kræve Erudition af deres Dyrkere, end tidligere, da en mere
jævn populær Smag havde været raadende. Men Skaden herved
var alligevel adskillig mindre i det første Tilfælde end i det sidste.
Det var en stor, skjæbnesvanger Ulykke for Norge, at det blev
staaende udenfor den reformatoriske Bevægelse, — en Ulykke,
hvorved norsk Nationalitet led saa dybe Skaar, at de ikke ka;i
siges at være udfyldte den Dag idag. Derimod har man neppe
Grund til at beklage, at det blev saa svagt repræsenteret inden
Stygotius’ernes, Montanus’ernes og Rosiflengius’ernes Kreds. Det
turde maaske være mere rimeligt at opfatte dette som et Held
eller et Fortrin, der gav noget Vederlag for, hvad der var bleven
tabt eller forsømt i Reformationens Tidsalder, saa at vi atter her
møder et Eksempel paa den saa ofte fremhævede historiske
Er-faringssætning, at, hvad der har været et Udviklingsvilkaar, gaar
over til at blive en Hindring, og at et Folk, som har fulgt godt
med paa et forudgaaende Stadium af den almindelige Udvikling,
stundom netop af den Grund bliver mindre skikket til at tage op
det nye, naar det kommer. Literatur og Videnskab i Danmark
havde, som før nævnt, gaaet sig saaledes fast ved at komme
under Pedanteriets Herredømme, at Opgaven maatte blive, ikke at
fortsætte, rette paa eller rense, men snarere: at bryde helt af og
begynde helt fra nyt af. Maaske kunde der være Grund til at
mene, at en Nordmand, under ellers lige Vilkaar, maatte være
bedre skikket til at løse denne Opgave end en Dansk, fordi han
var opvokset i større Afstand fra Pedanteriets Hovedsæder og
under mindre Indflydelse af dets Væsen og Forbilleder.1 Han
maaatte forsaavidt være friere stillet og have lettere ved at vælge
det Nye og vrage det Gamle saa sterkt og saa klart, som det nu
gjaldt om at gjøre det for at tilveiebringe et Gjennembrud. Vist
er det nu ialfald, at Gjennembruddet, der førte Danmarks
Literatur og Aandsliv ind paa helt nye Baner, udgik fra en
Nordmand.
1 L. Dietrichson, Den norske Poesi, I. S. 56. J. Paludan, Fremmed Indflydelse
etc., S. 345—47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
