Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
Den norske’ Historie
V. GJENNEMBRUDDET I I)EN DANSKE LITERATUR OG DET
DANSK-NORSKE AANDSLIV VED HOLBERG; — DETS
KARAKTER OG UMIDDELBARE VIRKNINGER I HENSYN PAA
FORHOLDET MELLEM DANSK OG NORSK
NATIONALITET.
Man har fra alle Sider været enig om at erkjende Holbergs
enestaaende Hersker-Stilling i de to Folks Aandsliv, hvortil han
er knyttet ved sin Herkomst og sin Virksomhed. En berømt
nyere Forfatter1 har sagt: «Naar man spørger: var Holberg i sin
Ungdoms Drift og Stræben national, saa er Svaret: han var ikke
national, han var Nationen.» Kanhænde, at disse Ord pointerer
altfor skarpt Motsætningen mellem det lidet, Holberg modtog af
det danske og norske Folk, og det meget, han gav dem til
Gjengjæld. Saameget staar dog ialfald fast, at Sjelden nogen enkelt
Mand i samme Grad som han har omdannet og opdraget sit Folk,
— at sjelden i noget Folks Aandsliv et saa afgjørende Skifte har
staaet, som det der stod i det danske og norske Aandsliv ved
Holbergs Forfattervirksomhed.
Denne var, i sine Hovedretninger, en fuldstændig Nydannelse,
uden Mønster, uden Støtte- eller Tilknytningspunkter inden
Danmarks og Norges Literatur. Holbergs Historieskrivning stillede
sig andre Maal og fulgte andre Veie, end hvad der hidtil var
fremkommet af historisk Forfatterskab i de to Lande; hans
filosofiske Tænkning bevægede sig paa et helt andet Omraade end
(let, som hidtil i hans Tid alene gjaldt for Filosofi inden
Kjøbenhavns velstuderede akademiske Kredse; hans komisk-satiriske
Digtning slog ned som et Uveir blandt Publikum og blev fra
først af ikke forstaaet enten af dem, der morede sig derved, eller
dem, der forargede sig derover. Han stod, ved sin Optræden,
som Repræsentant for en helt ny Smag, en helt nv Livsanskuelse
ligeoverfor det Samfund, som han var kaldet til at virke for.
Hvad han forefandt inden dette Samfund af raadende Aands- og
Smagsretninger, fremstillede sig for ham som idel forskruet
Unatur, tomt Skinvæsen, tankeløst, ufrugtbart Vanegjængeri; den
poly-historiske Lærdom, den metafysiske Fægtekunst, det forstenede
Dogmevæsen, Versemageriet, Overtroen, Rangsygen, — de
eitat-broderede Folianter, de med «bibelske Artigheder» udstyrede
Opbyggelsesskrifter, Folkeviserne og de latinske carmina, — det blev
altsammen Gjenstand for hans Ringeagt eller Uvilje. Han
foresatte sig at faa det ryddet ud, skubbet tilside altsammen; d. v. s.
1 Georg Brandes, Ludvig Holberg, et Festskrift, S. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
