Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjennembruddet i det dansk-norske Aandsliv ved Holberg
421
han foresatte sig at reformere det hele Samfund fra Grunden af.
Og det lykkedes ham virkelig at gjennemføre dette sit Forsæt saa
nogenlunde. Han fik «disse Rigers Almue omstøbt ligesom i en
anden Form». Han begyndte med at staa som den ensomme,
den fremmede, hvis Haand var mod alle og alles mod ham, som
var ulig sine Omgivelser og uensartet med dem i enhver
Henseende,1 og han endte med at være Herren, hvem alle fulgte og
alle bøiede sig for. Hvad han overgav til Glemsel, det blev glemt,
og det nye, som han førte ind, blev Grunden, hvorpaa
dansknorsk Aandsliv siden har bygget. Ved at læse ham har vi derfor
ogsaa nuomstunder, trods det iøinefaldende gammeldagse ved
Sproget, en Følelse af at være aandigt hjemme; saalangt tilbage
som til ham rækker en fuldt levende Tradition inden den
dansknorske Literatnr; hvad der tilhører Tiden før ham, er derimod
for os noget dødt eller fremmed, og de med ham samtidige
Forfattere synes kun at være til for at tjene som Ramme for ham.
«De andre synker tilbage; han bliver staaende som et skinnende
Fyrtaarn.»2
Det har været udtalt, at det vilde have været heldigere for
dansk Nationalitet, Literatur og Sprog, om det ved Holberg
indtraadte Omslag ikke i fuldt saa høi Grad havde havt Karakteren
af en Begyndelse fra nyt af, en Bryden, overtvert med alt
Gammelt. Man erkjender herved, at et Brud ikke kunde undgaaes;
dansk Videnskab og Literatur var fordetmeste kommet ind i et
galt Spor; det var fordetmeste Ugræs, der voksede og bredede sig
i Danmarks aandige Urtebed; et stort Oprydnings- og
Udrensk-ningsarbeide var blevet nødvendigt, og det udførte Holberg med
uforligneligt Mesterskab; han gjorde bare, har man sagt, sine
Sager altfor godt; han ryddede Grunden aldeles og lugede op
med det meget Ugræs ogsaa en og anden Spire, som der kunde
blevet noget godt af, og som burde faaet Lov til at vokse.
Holberg viklede hele den ældre danske Literatur «ind med i den
Pakke af hjemmegjort Vadmel, hvilket han ubarmhjærtig kaster
bort som noget udslidt Tøi, der ikke længer er til at bære; han
regner det med til disse Tidens Brøst, som han med Vid og Lune
indviede til Latter og Undergang».....«For ham var det gamle
dødt, han havde intet Skjøn derpaa, ingen Følelse derfor, han
kunde ikke fornye det og opgav det. Vi, som skjønne derpaa,
som finde Liv deri, som elske det, sige med Rette, at han deri
gjorde Uret.».....«Den Møje, vi have med at opsøge den
tynde Traad af det ægte danske, der endnu slynger sig igjennem
1 G. Brandes, Afhandl, om Holbergs Komedier, i Jubeludgaven af
Komedierne, S. 7.
2 N. M. Petersen, Bidrag etc., II., S. 362.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
