Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
Den norske’ Historie
Literaturen, oplyser os om, hvor svag den har været. Ikke
des-mindre opsøge vi denne Literaturs Frembringelser og drage dem
frem af de Grusdynger, hvori de ligge skjulte.».....«Vi tilstaa,
at disse Frembringelser i Almindelighed fattes to Egenskaber,
der ikke kan undværes, Fynd og Ynde; men naar vi træffe paa
en af dem eller endog begge, ere vi lyksalige som over et
lykkeligt Fund; og, .... endskjønt der maa hvile et vist Trvk paa
Sindet, naar det ser, hvormeget det hjemlige led, saa er der dog
atter noget, som ingen Gjenvordighed kunde udslette, noget, som
vi kalde vort og ikke kunne andet end elske, en naiv
Godmodighed, en hjærtelig Følelse, ja endog en vis Flugt i Fantasien, netop
det, som vi hos Holberg savne. Det bliver os klart, at det var
uforsvarligt at lade disse uudslettelige Spirer ligge uænsede; at
det nok havde været værdt at frede om dem, at værne om dem,
udvikle dem. Paa Grundlaget af denne Literatur havde det nok
været værdt at blive ved, og alt skulde da have faaet et andet
Udseende. I Vedel laa der en god Begyndelse til en historisk
Stil; fra Folkevisen kunde der udgaa en ypperlig Lyrik, en fortsat
Peder Syv skulde nok have vist, hvor dybt rodfæstet Dansken var
i det gamle Tungemaal, og denne Overbevisning vilde have
styrket Sindet og hærdet det mod Sydens Anfægtelser.»1
Den samme Forfatter, fra hvem disse Ytringer er hentede,
tænker sig Muligheden af, at Omslaget — det nødvendige Omslag —
i dansk Literatur og Videnskabelighed var kommet paa en anden
Maade, ved en anden Mand, — ved den egte danske Kristian
Falster, Satireforfatteren, istedetfor den halvfremmede Holberg.
Falster er den eneste af Holbergs Samtidige, der kommer ham
nær, heder det. «Større som Filolog hylder han tillige den gamle
danske Aand, der ikke efterligner Syden, henter Kraft af sig selv,
og der var, tykkes der, Malm i ham til at vorde den virkelige
Skaber af en ny dansk Literatur. Ja, der lader sig let fantasere
over, hvad der kunde have skeet, hvad det vilde være blevet til,
hvis Falster havde været mere foretagende og ikke havde levet
tilbageholden i en afsides Kreds, hvis han var dragen til
Hovedstaden, der flere Gange kaldte ham, og der havde virket i samme
Aand som i sine Satirer, uden Hykling af det franske Væsen,
som han hadede, med de klassiske Mønstere for Øie, som han
elskede, med den ægte danske Oprigtighed, Frimodighed og
Jovialitet, der udgjorde Grundtrækkene i hans Natur. Den ny
Literatur, tænke vi os, vilde da være bleven ublandet dansk, og
gjerne havde vi set den saaledes.»2
De her anførte Betragtninger over, hvor uheldigt det var, at
1 N. M. Petersen, Bidrag o. s. v. IV., S. 364—CC.
2 N. Af. Petersen, l. c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
