Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjeiinembruddet i det dansk-norske Aandsliv ved Holberg 423
Omslaget inden dansk Literatur fik en saa radikal afbrydende
Karakter, som det fik, og hvormeget bedre det kunde have blevet
under visse andre Forudsætninger, maa nu vistnok siges at vidne
om adskillig Miskjendelse af Tidsalderens aandige Vilkaar i
Almindelighed og om adskillig Overvurdering af de egte danske
Elementer i Literaturen, hvilke der paa Holbergs Tid kunde
være Spørgsmaal om at frede og værne om eller bygge videre
paa.1 Det havde nok aldrig været stort bevendt med disse egte
danske Elementer, og de havde været i Tilbagegang og var blevne
skudte tilside længe forud for Holbergs Optræden.
Folkevisetonen havde været optaget og efterlignet i Literaturen i det 16de
og 17de Aarhundrede; der var bleven gjort ud af den, hvad der
efter Tidens Leilighed kunde gjøres, og, selv om det havde
været anderledes, selv om det virkelig skulde kunne antages, at
en «ypperlig Lvrik» kunde have udgaaet fra Folkevisen allerede
i denne Tidsalder, og at der i Vedel laa en god Begyndelse til
historisk Stil efter moderne Fordringer og Begreber, — vilde det
dog ikke have forslaaet stort til at fremkalde et virkeligt
Gjennembrud i Folkets Aandsliv; endnu mindre skulde vel Peder Syvs
grammatiske Studier, om de var blevne fortsatte noksaa meget
og noksaa tydeligt havde godtgjort Danskens Slegtskab med «det
gamle Tungemaal», have kunnet fremkalde nogen Vækkelse, som
var værdt at tale om. Den danske Aand vilde nok ikke være
kommet langt paa Vei, om den skulde have hentet Styrke af sig
selv ifølge den herved givne Anvisning; det var nok nødvendigt
at søge Hjælp andenstedsfra. At hade det franske Væsen og alene
hylde de klassiske Mønstere var i denne Tidsalder enstydigt med
at staa udenfor den fremadskridende Udvikling. Den Mand, der
indtog et saadant Standpunkt, kunde allerede af den Grund ikke
blive Gjennembrudsmanden, der viste Vei ud af Pedanteriets
Ørken. Det gjaldt at gaa til England og Frankrige; det var alene
derfra, at Fornyelsen kunde komme.
Paa den anden Side tør det ikke være aldeles uden Grund,
naar man fra dansk Synspunkt klager over, at Holberg ikke ved
sin Reform viste mere Skaansomhed ligeoverfor det Bestaaende,
eller naar man mener, at det vilde have været heldigere for
dansk Nationalitet, om Gjennembruddet var skeet ved en Mand,
der havde staaet i et inderligere Forhold til denne Nationalitet
end det, hvori Holberg stod, og at Holbergs dominerende
Indflydelse paa Literatur og Sprog har havt lidt ved sig af et
Fremmedherredømme, der har virket til at kue eller trænge tilbage
noget af det eiendommelige ved det danske Væsen.
1 Vi behøver ikke at opholde os ved det urimelige i en Sammenstilling af
Falster og Holberg, som om det var næsten jævnbyrdige Størrelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
