Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Den norske’ Historie
Naar det spørges: hvorfor blev Holberg og ingen anden
Gjen-nembrudsmanden, saa er Svaret naturligvis først og fremst, at
han alene af sine Samtidige havde det skabende Geni, at han og
ingen anden var den fødte Herskeraand. At denne Herskeraand
fødtes i Norge, ikke i Danmark: det er noget, som der ikke kan
gives nogen Grund eller Forklaring for; det faar staa som noget
tilfældigt, der ikke lader sig bringe i Sammenhæng med nogen
for det ene Folk fremfor det andet eiendommelig Udviklingsgang.
Men det kan paa samme Tid ikke være tvivlsomt, at Holbergs
Egenskab af Nordmand har havt stor Betydning for hans Mission
i den danske Literaturs, det danske Aandslivs Tjeneste, at den
har virket til at gjøre ham i flere Henseender saameget bedre
skikket til at løse de Opgaver, som han fik at løse. Han kom
derved til at staa i den allerheldigste Stilling som Reformator: «paa
én Gang tilstrækkelig nær og kjendt nok med alle Forhold til at
kunne opfatte og skildre dem sandt, og dog samtidig paa
tilstrækkelig Afstand, fjern og uafhængig nok til ikke at lade sig
binde af Parti-Hensyn og Koteri-Aand. Som Nordmand i
Kjøbenhavn — paa én Gang hjemme og ude — paa én Gang delende
Fællesskabet i det meget, som Aarhundreders aandelige Samliv
havde gjort ligt, og samtidig stillet paa hele Fødselens,
Opdragelsens, Nationalforskjellighedens Afstand: er det forstaaeligt, at
Holberg netop var den, som, modnet paa Reiser og i Ensomhed,
efter at have indsuget Tidsalderens frieste Luft og dristigste
Tanker, formaaede at afstøve en Pedant-Verden, som han altid
havde staaet nær nok til at kunne gjennemskue, men aldrig havde
havt det Uheld at vokse sig sammen med».1
Holbergs Standpunkt i national Henseende er noksom kjendt
og har ofte været gjort til Gjenstand for Drøftelse. Man ved, at
han hyldede sin Tidsalders statsborgerlige Patriotisme. Han
nærede aabenbart en oprigtig Pietet ligeoverfor den Kongeæt, hvis
Arveundersaat han var, en oprigtig Kjærlighed til den Ståt, inden
hvis Grænser han var født, og han kunde paa sit Dødsleie rose
sig af, at han i al sin Levetid havde søgt at være en nyttig
Borger. Fra det derved givne Standpunkt faldt det ham let og
naturligt at se i Danskerne sine Landsmænd, og det er da ogsaa
bekjendt, at han ofte omtaler sig selv som Dansk uden nogen
Reservation eller nærmere begrænsende Forklaring. Naar han
gjorde saa, var det dog ikke blot et Udtryk for hans Følelse eller
Erkjendelse af, at Nordmænd og Danske i politisk Henseende
dannede en Enhed. Disse to Folk tilhørte ikke blot den samme
Ståt; de var ogsaa fælles om Skriftsprog og Literatur. For ingen
1 Skavlan, Holbergs Kont., S. 227.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
