Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjeiinembruddet i det dansk-norske Aandsliv ved Holberg
425
i Samtiden kunde dette Fællesskab have større Vegt end for
Holberg.1 Hos ham fremfor hos nogen anden Nordmand maa
Sym-pathien for det danske Folk have været en sterk og levende Ting,
idet han var knyttet til det, ikke blot i Egenskab af Borger af
den danske Ståt, men i Egenskab af Bepræsentant for det Sprog,
den Literatur, hvis Beisning var blevet hans Livsopgave, og som
af ham og alle andre kaldtes og medrette kaldtes den danske
Literatur, det danske Sprog.
Imidlertid var han dog ikke selv dansk og kunde aldrig blive
det. Han var blevet en voksen Mand, og hans Aand havde
modtaget sit blivende Præg, inden han bosatte sig i den danske
Hovedstad. Vi ved, at han, skjønt han ofte slaar Nordmænd og
Danske sammen og nævner dem som en Enhed, dog
forstod meget vel at skjelne mellem dem. Hvor han skildrer
de to Folks Nationalkarakter, udhæver han saa skarpt
Forskjellen, at han næsten stiller dem i Modsætning til hinanden.
Hos de Danske finder han en «besynderlig Modesti^», medens
Nordmændene heller har en Tendens til at «se andre over
Akslerne»; et Hoveddrag i de Danskes Nationalkarakter er efter
hans Opfatning deres «Mediocritet», d. v. s. deres Tilbøielighed
til at holde sig til den jævne Middelvei, uden at «falde udi
Ex-tremiteter»; hvad Nordmændene derimod angaar, da mener han,
at «de ikke fare meget vild, som tillægge de Norske Folk samme
Charaeteer, som Indbyggerne udi England, nemlig at det, som
kaldes Middelmaadighed, har liden Sted iblandt dem, men de,
som ere gode, ere i en høj Grad gode, og de, som ere onde, ere
i høj Grad onde».2 Vi ser, at han selv afgjort har tilhørt den
norske, ikke den danske Side af denne nationale
Karakter-Modsætning. Han fortæller, at Engelskmændene pleiede at give
denne Censur over hans Ansigt: He looks as an English Man
o: han har ret et engelsk Ansigt. Men, føier han til, min Humeur
og Smag er endnu mere engelsk.3 Han var, efter egne og andres
samstemmige Skildringer, i høi Grad heftig, ekscentrisk, ujævn,
tilbøielig til at gaa til Yderligheder, — i et og alt forskjellig fra,
modsat hvad der efter hans Opfatning var dansk nationalt Væsen.
Han maa derfor have levet blandt de Danske i visse
Maader som en Fremmed (skjønt han kom godt ud af det med
dem, — de «incommoderede ham mindst af alle Folk, som han
kjendte»). Hans danske Patriotisme var, om end sand og levende,
dog mere et Produkt af Befleksion end en umiddelbar indenfra
fremvældende instinktmæssig Følelse. Han sluttede sig oprigtig
1 E. Holm, Holbergs Betydning for Aandsliv og Videnskab (Tale ved
Holbergs-jubilæet 1884), S. 22—23.
2 Danm. og Norg. Beskr., 3. Udg., S. 13—25.
3 Holbergs tvende Epistler etc., udg. v. J. Levin, S. 219—20.
28 — Sars: Samlede Verker. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
