Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
Den norske’ Historie
til det Folk, hos hvilket han fandt sin nærmeste Virkekreds, og;
hvis aandige Herre og Mester han blev, men uden at gaa op i
det. Dette Forhold var nu ganske vist, — som allerede nævnt, —
i visse Maader et meget fordelagtigt, — for begge Parter.
Holbergs Iagttagerblik, hans Sandhedstrang, Evne til at udfinde og
afstøre, hvad der er udvortes og udpaahængt i Livet, — kort det
meste af det, der gjorde ham til den store komisk-satiriske
Digter, — maa være bleven skjærpet og udviklet derved, men
vistnok paa andre Følelsers og Evners Bekostning. Hans Satire
er aldrig bitter eller menneskefiendsk; tvertom! vi møder hos
ham altid en lys og freidig Livsopfatning, en afgjort Optimisme
og Tro paa Menneskenaturens Perfektibilitet. Men vi møder paa
den anden Side næsten intet af det blide eller bløde, det
sentimentalt rørende, — det, der gaar til Hjertet, som man pleier at
sige; hans Forfatterskab har en sterkt udpræget, ensidig
udpræget mandig Karakter; det er lyst, friskt, sundt, men har tillige
noget haardt og koldt ved sig, — forsaavidt helt anderledes artet
end det egte danske Naturel, saadan som man har pleiet at
forestille sig dette, og saadan som det ogsaa viser sig i Literaturen
baade før og efter ham.
Det har i en nyere Tid været sedvanligt at opfatte Holberg
som den nationaleste af alle danske Forfattere; man har talt om
det «egte danske», det «indfødt danske» ved ham. Der er noget
misvisende i disse Udtryk; man har derved for en stor Del gjort
sig skyldig i en Forveksling af Aarsag og Virkning; man har sat
det først, som i Virkeligheden er sidst, og omvendt. Det var ikke
saameget ham, der modtog sit Præg af den danske Nationalitet,
som det var den danske Nationalitet, der modtog sit Præg af
ham. Man vilde udtrykke sig korrektere ved at sige, at det danske
Folk blev ved hans Indflydelse egte holbergsk, end ved at sige,
at han var egte dansk. Han var med alt sit lattermilde Lune en
streng Herre, der ikke gav Kvarter til noget, som var hans Væsen
imod, — i høi Grad særmerket og forfølgende de Maal, han
engang havde opstillet for sin literære Virksomhed, med ubøielig
Fasthed. Hans Optræden var et Fremskridt af uberegnelig
Rækkevidde for det danske Folk; han førte det ud af en Bagevje og
midt op i den fremadskridende europæiske Aandsbevægelse; men
dette Fremskridt blev kjøbt med visse Offere. Det danske Folks
Kultur blev ved ham mere universel, men tabte til Vederlag noget
af sin oprindelige Danskhed.
Noget lignende kan nu ogsaa siges om hans Indflydelse paa
det danske Skriftsprog, — hvorved man naturligvis først og fremst
maa erindre, at denne var saameget mindre indgribende end hans
Indflydelse paa Literaturen. Man kan sige, at han i Literaturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
