Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rationalismen eller det attende Aarhundredes Oplysning’
433
System eller Standpunkt.1 Ogsaa her gjælder det, at hans
Præmisser fordetmeste peger frem til den Tid, der skal komme,
medens hans Konklusioner tilhører Fortiden. Han var, som før
nævnt, utvivlsomt i sin Tanke og Følelse en loyal Undersaat af
de oldenborgske Enevoldskonger. Han saa i Forfatningen af
1660 en stor Herlighed, og han forsvarede den paa en ikke lidet
ivrig Maade, naar han havde nogen Leilighed dertil. Han
betragtede den Stilling, hans Fædreland og hans Landsmænd i
Ordets snevrere Forstand indtog i den danske Helstat, som noget,
der ikke kunde være anderledes, og hvorover der ikke var nogen
Grund til at klage.
Skjønt han tilbragte det meste af sit Liv i Kjøbenhavn, glemte
han dog aldrig, at han var Nordmand. Kanhænde, at hans
ensomme Liv blandt de Danske endog har virket til at skjærpe
hans Nordmandsfølelse; — i en følgende Tid var det jo, som vi
ved, netop hos de i Kjøbenhavn levende Nordmænd, at den
norske «Særfølelse» havde sit rette Arnested. Vist er det, at,
naar han i sine Skrifter kommer til at omtale Norge, sker det
med en hos ham usedvanlig Varme, og at han gjerne griber
Ledigheden til at fremhæve Nordmændenes store og gode
Egenskaber endog paa Bekostning af de Danske.2
Han havde, som før nævnt, et aabent Blik for den dybe
Karak-terforskjel mellem Dansk og Norsk; han skildrer de to Folk
næsten som Modsætninger, og han fører denne Karakterforskjel
eller Modsætning tilbage til en uforanderlig Naturgrund. «Hvad
sig anbelanger de Norske, da, saasom de leve under et andet
Clima, saa differere de meget fra de Danske baade i Humeur og
Sæder.»3 Han hævder altsaa, ikke blot, at Nordmænd og Danske
ikke dannede nogen Enhed i national Henseende, men endog, at
det aldrig vilde kunne komme derhen, — at der ikke kunde
være Tanke eller Tale om nogen Sammensmeltning. Alligevel
finder han de to Folks politiske Enhed at være den naturligste
Ting af Verden, og har intet at indvende derimod. «Dog hindrer
den Forskjel ikke,» tilføier han, efter at have talt om, at
Nordmændene differerer fra de Danske paa Grund af Klimatet, «at der
jo er en fuldkommeu Forening og Overensstemmelse imellem
begge disse Nationer, og have de alletider, siden den
navnkundige Forening blev sluttet imellem Danmark og Norge, været
anseede som eet Folk.»
Han fremhæver med Tilfredsstillelse, hvorlunde de to Higer
1 E. Hohn, Holbergs statsretlige og politiske Synsmaader, Kbhvn. 1879.
2 Skavlan, Holbergs Komedier, S. 235—36. C. W. Smith, Holbergs Levnet,
S. 25-28.
3 IJanm. og Nor g. Beskr., S. 20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
