Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
Den norske’ Historie
siden Suverænitetens Indførelse har været «tracterede paa lige
Fod». Men han har dog ikke været blind for, at dette alene
kunde siges at gjælde i en rent formel Forstand. Han har paa
andre Steder udmalet, endog i meget overdrevne Udtryk,
hvorledes Norge i økonomisk Henseende bestandig var det ydende,
Danmark det modtagende.1 Han bruger selv stadig Benævnelsen
«Dansk» som Overbegrebet, hvorunder baade norsk og dansk
gaar ind,2 — dansk Sprog, dausk Literatur, dansk Kongehus,
dansk Flaade, Flag o. s. v. Han udtaler derved, at
Nordmændene, skjønt et eget Folk, yderst forskjelligt fra de Danske,
alligevel var bundne til at følge disse i Kjølvandet, — at de, trods alle
de «store Qvaliteter og Sindets Gaver», som han saa rundhaandet
tillægger dem, var henvist til at føre en anonym Tilværelse, spille
en tjenende Rolle hos et andet Folk. Men der er ikke Spor af,
at dette har vakt nogen bitter Fornemmelse eller noget Ønske
om Forandring hos ham.
Nu laa der jo vistnok dengang meget stramme Baand paa
Pen og Tunge, — Holberg har selv noksom skarpt klaget
derover. Men en Følelse vil jo dog i Regelen kunne give sig
Udtryk paa en saadan Maade, at den ikke kommer i Kollision
med Censuren, hvor nøieseende end denne er, og, naar vi hos
en Forfatter, der har skrevet saameget og om saamange Ting
som Holberg, og hvis Forfatterskab har en saa gjennemgaaende
ærlig, sandhedskjærlig og endog (efter Tidens Leilighed) frygtløs
Karakter, ikke opdager noget Spor — direkte eller indirekte —
af Uvilje over den Stilling, Norge indtog i den danske Helstat,
tør vi slutte, at en saadan Uvilje virkelig har været ham aldeles
fremmed.
Det viser sig, at han forsaavidt har hyldet, baade praktisk og
theoretisk, den politiske Opfatning, der var bleven slaaet fast i
det syttende Aarhundrede, — Monarkiets Glansperiode, — og som
endnu paa hans Tid var almindeligt raadende i saagodtsom hele
den civiliserede Verden. Denne Opfatning var udledet af
Hengivenheden for det nedarvede Konge- eller Fyrstehus og hvilede
paa Forestillingen om, at dette var indsat paa sin Plads ved en
Guds særskilte Viljes- eller Naadesakt. Den var følgelig i
allerstrengeste Forstand konservativ. Man maatte ud fra den anse
det for sin ubetingede Pligt at elske og holde fast ved den
bestaaende politiske Tingenes Orden, ligesom man ansaa det for
sin ubetingede Pligt at elske og holde fast ved det nedarvede
Fyrstehus, og det kunde endnu lykkes saa nogenledes endog for
1 Se ovenfor S. 374—75.
2 «Dansk født, det er at sige i Danmark eller Norge» — Holbergs Testament,
Hojbergs Holbergiana, S. 457.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
