Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rationalismen eller det attende Aarhundredes Oplysning’
435
de mest oplyste at opfylde disse Pligter.1 Ståt og Fædreland
faldt ifølge denne Opfatning sammen, eller rettere: det sidste
Begreb blev aldeles underordnet det første.
Fædrelandskjærligheden flk altsaa en væsentlig statsborgerlig Karakter og knyttede
sig mere til ydre end til indre Grænser. Staten opfattedes rent
mekanisk, saa der ikke blev Tanke om nogen indenfra kommende
Vækst og Udvikling. Om Statsenheden svarede til en national
Enhed, eller om den indesluttede uensartede Bestanddele, flere
Folk eller Folkeelementer: det kom ud paa det samme. Var
man Borger i en Helstat, der omfattede flere Nationaliteter, da
kunde man vel med god Samvittighed føie sig nærmest
hendraget til den Del af Biget eller Staten, hvor En selv og Ens Folk
hørte hjemme; man kunde nære den varmeste Sympathi for sit
eget Folk og sætte det langt over de andre til samme Ståt hørende
Nationaliteter; men alt sligt ansaaes for at tilhøre en lavere Sfære
og at maatte træde tilbage for de høiere Pligter: Troskaben mod
det fælles Kongehus, Hengivenheden for den fælles Ståt. Stillede
Forholdene sig saa, at det Folk, man selv tilhørte, blev tilsidesat
og fik sit Navn halvveis eller helt udslettet i det historiske
Opgjør, fordi det fælles Kongehus havde sin stadige Residens hos
et andet Folk, som følgelig maatte blive Hovedfolket: saa kunde
man vel se det og endog have en pinlig Fornemmelse derved, og
alligevel ikke falde paa at klage derover som over en Uret eller
engang at forme hos sig selv noget bestemt og bevidst Ønske 0111
Forandring; den bestaaende Tingenes Orden gjaldt jo som den
legitime, pro videntielle; til den var Fædrelandskærligheden
knyttet, dens uforandrede Opretholdelse var Maalet, hvortil alle en
Borgers Pligter mentes at sigte, medens Tanken om en almindelig
Udvikling og Fremadskridning, hvorved Nalionalfølelsen først kan
faa denn rette moralsk forpligtende Karakter, endnu ikke var
vakt eller bare dæmrede i en fjern Baggrund.
Det er paa dette Standpunkt Holberg har staaet ved
Betragtningen af den dansk-norske Helstat og af Forholdet mellem
Norge og Danmark. Men, medens han selv endnu fastholdt
Standpunktet, har han arbeidet paa at undergrave det for andre,
— for den Slegt, der kom efter ham og blev opdraget under
1 Holberg siger: «Jeg holder mig til det bekjendte Axioma: Enhver ærlig
Mand er Torbunden til at forsvare den Regjering, som han lever under»
(Danm.-A’org. Beskr., S. 62). Paa lignende Maade udtrykker endnu Montesquieu sig:
«Je suis un bon citoyen; mais dans quelque pays que je fusse né, je l’aurais été
de raéme. Je suis un bon citoyen, parceque j’aime le gouvernement oüjesuisné»;
— (A. Sorel, L’Europe et la Revolution Française, I. S. 14;) — ja endnu Rousseau:
«J’eus et j’aurai toujours pour maxime inviolable de porter le pius profond
respect au gouvernement sous lequel je vis, sans me meier de vouloir jamais le
censurer et critiquer ou réformer en aucune maniére»; (— P. Janet, Hist. de la
science politique, 3e. édit. p. 461).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
