Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
Den norske’ Historie
hans Paavirkning. Ved et af sine tidligste Skrifter indførte han
den Grotius-Pufendorf ske Statsretslære i den dansk-norske
Literatur; men Grundtanken i denne Statsretslære var netop, at den
tillagde Staten en rent naturlig, rent menneskelig Oprindelse og
bestred, — hvad der var den uundværlige eller ialfald den eneste
paalidelige Basis for hint Standpunkt, — Opfatningen af
Kongedømmet som en af Gud særskilt anordnet eller protegeret
Institution. Holberg sluttede sig uden Forbehold hertil.1 Naar han i
dette og senere Skrifter forsvarer eller anpriser den
uindskrænket-monarkiske Regjeringsform, saa er det ikke, fordi den mere end
en hvilkensomhelst anden Forfatning skulde stemme overens
med Guds Vilje, men ene og alene fordi den efter hans Mening
bedst betrygger Undersaatternes Fred og giver Regjeringen den
nødvendige Magt til at arbeide for Statens og Folkets Opkomst.2
Skjønt han udtaler sig mod «blandede» Forfatninger som den
engelske, om hvilke han mener, at de «haver en ligesaa slet
Virkning udi Staten, som en Ragout eller Punsch, der bestaar af
adskillige Ingredientser, haver udi et Menneskes Legeme», ser
man dog, at han ingenlunde har været blind for det engelske
Forfatningslivs Fortrin; han gaar etsteds endog saavidt, at han
siger om den i England raadende Frihed, at «den fører vel
adskillige Ulejligheder med sig, men dog mange flere Nytter».3 Han
indrømmede overhovedet, at enhver Forfatning har sine
Lys-og sine Skyggesider, at ingen Regjering er saa fuldkommen, at
den kan komme overens med ethvert Landskab, — at man maa
overveie enhver Nations Stand, Vilkaar og Natur, og at til syvende
og sidst den Regjeringsform er den bedste, som Folket bedst kan
føre sig til Brug og Nytte.4 — Man ser, at, saa loyalt
konservativt det Standpunkt var, hvorpaa Holberg stillede sig i politisk
Henseende, saa var Maaden, hvorpaa han begrundede dette sit
Standpunkt, alt andet end stemmende med god gammeldags
Orthodoksi; hans Konklusioner var til Gunst for det Bestaaende;
hans Præmisser derimod havde en endog temmelig udpræget
revolutionær Karakter.
Det var desuden næsten alene paa det rent politiske eller
statsretlige Omraade, at Holberg koukluderede i Konservatisme;
paa de fleste andre Omraader var han, som før nævnt,
Reformernes Talsmand og Forfægter, tildels endog i en saa
vidtgaaende Grad, at det streifer ind paa det paradoksale eller radikale
Medrette er det bleven sagt, at det næsten kan opstilles som et
1 Holm, Holbergs polit. Synsmaade, S. 19.
2 Holm, Holbergs polit. Synsmaade, S. 28—29.
3 Tre Breve v. Levin, S. 337.
4 Holm, l. c. S. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
