Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rationalismen eller det attende Aarhundredes Oplysning’ 437
Hoved-Synspunkt for hele hans Forfatter-Virksomhed, at det
gamle skal væk, Pladsen skal ryddes.1 Hvor nyt og gammelt i
Hensyn paa Skikke og Synsmaader stilles op mod hinanden i
hans Komedier t. Eks., tager han fordetmeste Parti for det nye.
Det gaar ud over Autoriteterne, Repræsentanterne for den
herskende Orthodoksi, de nedarvede Begreber om, hvad der
sømmede sig for skikkelige Folk, Jeronimus’erne og Magdelonerne.
Oprørerne derimod, de unge, Henrik’erne og Pernillerne, kommer
i Regelen vel fra det; paa den Side har aabenbart hans Sympathi
været. Han optræder gjennemgaaende ikke som
Autoritetsprin-cipets, men som Frihedsprincipets Mand. Han gjentager det
aristoteliske: Tvivl er Begyndelsen til Visdom;2 hans Valgsprog,
Løsenet, der gaar gjennem baade hans komisk-satiriske Digtning
og hans alvorlige moralsk-filosofiske Skrifter, er: tag ingenting som
givet, — tro ikke, at noget er godt eller rigtigt, fordi det er gammelt,
— brug din Tanke og ikke bare din Hukommelse, — vi vil ikke
bære os ad som de Lærde, der giver sig til at kommentere over
en Ting, før de har undersøgt, om Tingen er til, — vi vil ikke
lade os nøie med «at gispe med vore kjære Forfædre».3 Det er
paa Grund heraf, at han afgjort maa opfattes som den nye Tids,
Oplysningstidens Repræsentant, ligeoverfor den gamle,
Ortho-doksiens og Underdanighedens Tidsalder, — trods det
overgangs-mæssigt medierende baade ved hans politiske og hans
religiøsfilosofiske Standpunkt, — og det er herfra, at man kan slutte sig
til, hvad der var det væsentlige i den Virkning, han øvede paa
sit Publikum. «Der var ét, som man i Danmark-Norge i
Befolkningens brede Lag slet ikke kunde før Holberg: man kunde ikke
tænke; iøvrigt var Landet rigt paa flinke Folk.»4 Man kunde ikke
tænke, d. v. s. man vidste ikke, hvad Kritik er (uden forsaavidt
det gjaldt at rense en gammel Autor for Kopistfeil); Lærde og
Læge, Høie og Låve, alle stemmede overens deri, at deres
Livsbetragtning var naiv-spidsborgerlig, uden Tanke paa andet end
at vandre i Fædrenes Spor. Holberg lærte sit Publikum at se
sig om, at øve Kritik. Dermed var i Virkeligheden det store
Vendepunkt indtraadt. Naar Kritiken først var sluppet løs, maatte
den trænge frem allevegne. Om den til en Begyndelse holdt sig
til Livets lettest tilgjængelige, lavere Omraader, kunde det ikke
vare længe, før den ogsaa vaagede sig ind paa de høiere. Om
man inden det dansk-norske Samfund ikke dristede sig til at
drage Konsekvenserne af de nye Grundsætninger i Politik, Stats-
1 Skavlan, Holberg, S. 84. — C. W. Smith, Holbergs Levnet, S. 79.
2 Epistler, Bruuns Udg., I. S. 294.
3 Epistler, l. c. I. S. 295,
4 G. Brandes, Festskrift om Holberg, S. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
