Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
Den norske’ Historie
ret, Kirke- og Religionsvæsen, som Holberg havde indført og gjort
gjældende i dansk-norsk Literatur, — saa blev disse Konsekvenser
saameget sterkere dragne udenfor, andensteds, — og Veien var
nu ved Holberg banet for de nye Tanker, saa de nogenledes let
og uhindret kunde trænge ind, — Grunden var beredet, hvori de
kunde slaa Rod og vokse.
Det er bekjendt, hvorledes den af Bodin, Grotius, Hobbes, Locke
grundlagte naturretlige |Lære om Statens Oprindelse og Væsen
blev videre udviklet og populariseret i det attende Aarhundrede,
og hvilken overordentlig Rolle den kom til at spille i dette
Aarhundredes Historie. Man begyndte med at lægge Kongernes eller
Fyrsternes Herskerret over paa et nyt theoretisk Fundament og
endte med helt ud at fornegte den. Man begyndte med at
forklare den monarkiske Suverænitet og endte med at opstille
Folkets, Undersaatternes Suverænitet i Stedet som den ene rette.
Det nye Udgangspunkt var, at Staten er et blot og bart
Menneskeverk fra Spidsen af og nedover. Ved at drage Konsekvenserne af
dette Udgangspunkt maatte man komme til at omstyrte eller
revolutionere hele den hidtil gjældende Statsopfatning og alle de
dertil knyttede, tilvante Følelser og Forestillinger. Naar
Kongedømmet ikke stammede ovenfra, men nedenfra, — naar Monarken
havde sin Myndighed ikke fra Gud, men ifølge en oprindelig
Kontrakt eller Overdragelse fra Folkets Side, maatte han blive at
opfatte som dettes Ombudsmand og Tjener, og det hvad enten han
var valgt til sin Stilling eller sad paa Thronen som Arvtager efter
sine Forfædre; ikke hans Magt eller Glans, men Folkets Vel burde
følgelig være den ledende raison d’état, — Hensynet, hvorefter
der blev regjeret, Maalet, som det gjaldt at arbeide for ved al
Styrelse. Naar de bestaaende Statsforfatninger opfattedes som
et blot og bart Menneskeverk og afklædtes enhver overnaturlig
eller sakralretlig Karakter, kunde der ikke længer være Tale om
at tillægge dem nogen absolut Fuldkommenhed eller
Uforanderlighed. Det kunde ikke længer gjælde som en god Borgers- Pligt
at elske og holde fast ved Forfatningen i den Ståt, han tilhørte,
saadan som den nu engang var; tvertoni! det maatte komme
derhen, at det snarere opfattedes som hans Skyldighed at virke
til, at den blev rettet, saa den bedre svarede til Opnaaelsen af
Statens Formaal og Hensigt. Man sammenlignede de forskjellige
gamle og nye Forfatninger eller Regjeringsformer, søgte at
paa-vise deres Fortrin og Mangler, udtænkte nye Forfatninger eller
opstillede Regler, hvorefter en Forfatning burde dannes,
overensstemmende med de Ideer, der var blevne satte i Kurs, om Folket
som den rette Suveræn, om Folkevellet som det rette Statsøie-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
