Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rationalismen eller det attende Aarhundredes Oplysning’
439
med, om Menneskenes oprindelige og naturlige Lighed og
Ligeberettigelse o. s. v.
Denne nye politiske Filosofi blev forkyndt i Skrifter, der ikke
blot henvendte sig til Lærde og Videnskabsmænd, men til hele
det læsende Publikum, og som ikke kunde forfeile at gjøre et
dybt Indtryk ved sin glimrende Form. Den vandt da ogsaa
almindelig Indgang overalt i den civiliserede Verden, ogsaa i de
skandinaviske Lande, og det er nu let at indse, hvorledes den
maatte virke til at løse paa de indre Baand, der knyttede det
norske Folk til den danske Helstat, og paa den anden Side til at
skjærpe Nordmændenes Følelse af at tilhøre en særskilt, fra den
danske adskilt Nationalitet og give denne Følelse mere praktisk Vegtog
Betydning. — Ved den gamle Statsopfatning, — den, som endnu
Holberg hyldede, — blev Ideen om Nationalitet og Fædreland
afgjort underordnet Ideen om Ståt og Monarki; ved den nye
vendtes Forholdet om, eller de to Ideer blev idetringeste
saaledes udsondrede fra hinanden, at det kunde komme til Strid
mellem dem, at der kunde blive Spørgsmaal om et Valg,
forsaavidt Ståt og Nationalitet ikke i den faktiske Tingenes Orden faldt
sammen. Eftersom denne nye Statsopfatning trængte igjennem,
maatte man følgelig blive mere opmerksom paa de Savn, den
Tilsidesættelse, Norge led paa Grund deraf, at det var Del af den
danske Helstat, og man kunde ikke, som før, finde Forsoning og
Trøst for disse Savn i Tanken paa, hvad Kongehusets Interesse
krævede, eller i troende Underkastelse under den bestaaende
Statsorden som den af Gud selv fastsatte. Saalænge Kongens Person
eller det kongelige Arvehus stod som det Midtpunkt, hvorom al
Styrelse og alt Statsvæsen dreiede sig, — saalænge
Statsopfatnin-gen endnu var principielt konservativ — saalænge Undersaatterne
bare var og opfattedes som en Masse, der skulde regjeres, —
saalænge laa der liden Vegt paa, om denne Masse havde en
ensartet Sammensætning i national Henseende eller ikke. Men,
eftersom Folkets Velfærd og Fremgang traadte i Forgrunden som det
rette Statsøiemed, — eftersom det blev sedvanligt at se en
Borgerpligt ikke i den blinde, passive Underkastelse, men i den
virksomme Deltagelse i Løsningen af Styrelsens Opgaver, maatte de
nationale Adskillelser mere og mere komme til at gjøre sig
gjældende og kræve Udtryk ogsaa paa det politiske Omraade. Der
spørges ikke saameget om indre Overensstemmelse, aandigt
Fællesskab mellem de til et Statssamfund hørende Mennesker, naar
de bare har at sidde stille og lade sig gjæte og afgive sine
Ydelser, men der bliver saameget mere Spørgsmaal derom, naar de
skal arbeide sammen og blive som en Hær paa Marschen.
Na-tionalitetsprincipet, — d. v. s. Grundsætningen om, at ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
