Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
Den norske’ Historie
særskilt Folk tillige bør danne et særskilt Statssamfund, at Ståt
og Nationalitet bør svare til hinanden som Form og Indhold,
— laa altsaa paa Bunden af den nye politiske Filosofi og
maatte arbeide sig frem med den og blive en Magt, om det end
ikke blev udtrykkelig udtalt eller bestemt formuleret.
Denne Filosofi afgav iøvrigt, som man ved, bare et af
Stofferne i Oplysningstidens aandige Gjæring. Bationalismen eller
det attende Aarhundredes Oplysning var en Bevægelse af en
lignende Karakter og et lignende Omfang som Beformationen, hvis
Verk den fortsatte, og det gjælder om begge, at de opstod ved et
Sammenløb af flere Aandsstrømme, som forud havde været
adskilte og flydt hver i sit Leie. Efter Beformationen fulgte en
langvarig og tilsyneladende fuldkommen seirrig Beaktion.
Autoritetsprincipet fik afgjort Overhaand over Frihedsprincipet i Kirke
og Ståt; Middelalderens religiøse Livsopfatning fornyedes;
Troes-livet blev spærret ind i dogmatiske Systemer; inden Staten bøiede
alt sig under Kongedømmet af Guds Naade; Orden, Enhed,
Underkastelse under de engang vedtagne Begler, uforstyrret Harmoni,
snorlig Korrekthed blev det dominerende Løsen, ikke bare paa
det kirkelige og politiske Omraade, men ogsaa i Literatur og
Kunst. Beaktionen gik imidlertid, efter Sedvane, ikke helt til
Bunds, men holdt sig mest paa Overfladen; den fremadskridende
Aandsbevægelse blev ikke helt afbrudt; den delte sig atter i
mindre Strømme, der fortsatte sit Løb i Stilhed og i Stilhed
forberedte et nyt Gjennembrud.
Det blev mere og mere aabenbart, at den theologisk-kirkelige
Disciplin og Systemtvang kvalte Livet istedetfor at ordne det;
Trangen til at bryde ud af de dogmatiske Indhegninger voksede
sig som Følge heraf stadig sterkere. Kongedømmet af Guds
Naade godtgjorde paa en stadig mere indlysende Maade sin
Mangel paa Evne til at løse de Opgaver, som det havde paataget sig;
dets Bepræsentanter blev grebne af Svindel og tabte al Besindelse
paa den Høide, hvortil den herskende Lære og Folkemening
havde løftet dem; Lastefuldheden ved Hofferne og hos de
regjerende Fyrstehuse, den hensynsløse Egoisme, som arvelig
Besiddelse af uindskrænket Magt er saa velskikket til at udvikle, antog
slige Dimensioner, at den maalte egge frem selv hos dem, der
var mest tilbøielige til loyal Fastholden ved den bestaaende
Tingenes Orden, Kritik og Tvivl om, at denne Tingenes Orden kunde
have Krav paa at gjælde som den ene rette. Autoritetsprincipet
undergrov sig saaledes selv. Naturvidenskaben, som endnu havde
været i sin Begyndelse paa Beformationens Tid, men dog havde
havt sin Del i at fremkalde denne, gjorde nye Erobringer og vandt
stigende Magt over Sindene. Filosofien brød ud af den middel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
